Kender du det der med, at du i et kort øjeblik faktisk er helt tilstede, nærværende, fornemmer dig holdt af og at der er kærlighed i dit liv? Men at du ofte nærmest sekundet efter bliver pløkket ned af en nok så skydegal indre livsdæmper, der fortæller dig, at du jo alligevel ikke altid er god nok, at den her lykke ikke kan vare ved og hvad den djævel ellers kan finde på at fyre af? Undgå, at din kærlighed til dig selv og livet bliver forloren - øv dig i at holde af dig selv for alt hvad du er....