Glæde er en interessant størrelse – for vil vi ikke alle sammen gerne være glade og forsøger på hver vores måde at opfylde behovet for det?…for at føle os værdsat, holdt af, elsket…for hver gang vi connecter med de følelser, så kommer der en naturlig glæde, smil, latter, ro.

Vi forsøger at finde glæde gennem tilfredsstillelse i jobbet – at gøre det godt der, at blive til noget. Gennem parforhold – at være der for en anden og blive elsket for at støtte og være en rummelig og kærlig partner.
Vi gør det gennem Facebook, film på tv, snacks og hygge, fester, gennem alkohol og meget mere som du nok selv kan finde eksempler på…i de mere yderligtgående tilfælde af at være desperat for at føle sig elsket og mærke glæden i livet, så er der nogen, der tyer til vold, misbrug, kriminalitet.

Der gælder nogle grundprincipper for et føle os elsket og finde glæden:

• Først og fremmest vil jeg elskes
• Hvis jeg ikke kan blive elsket, vil jeg respekteres
• Hvis jeg ikke kan blive respekteret, vil jeg anerkendes
• Hvis jeg ikke kan blive anerkendt, vil jeg accepteres
• Hvis jeg ikke kan blive accepteret, vil jeg bemærkes
• Hvis jeg ikke kan blive bemærket, vil jeg frygtes
• Hvis jeg ikke kan blive frygtet, vil jeg hades

Men måske kender du også godt til, at nogen gange, så er vi ikke altid der hvor vi gerne vil være, ikke altid ovenpå, glade, med højt humør eller tilfredse med tingenes tilstand – særligt ved modgang. Og måske kan du genkende dig et sted på et af trinene i den ovenstående niveau-inddeling. Vi hopper ind på et af stadierne konstant og forsøger at gøre ting, så vi kan føle os godt tilpas. Ofte er det med behov for at udefrakommende ting, mennesker, hændelser skal give os glæden, frem for at den kommer indefra.

Så hvad kan vi faktisk gøre, for aktivt at finde glæden, føle os godt tilpas og skabe balance, som en modvægt til al den modgang, dårligdom og udfordringer der er i dagligdagen og inden i os hver især?
Noget tyder i al fald på, at det kan være en god idé at søge glæden aktivt…Det har jeg selv erfaret er en utrolig virksom tilgang – for i sidste ende er vi de eneste der kan skabe og forme vores egen tilgang til os selv og livet.

Bare husk, at vælge glæden ikke indbefatter at man altid har et smil på læben eller at alting altid går præcis som man ønsker det. Happy face er ikke den rette løsning. Men det kan dog hjælpe hvis man bevidst vælger et fokus hvor man har opmærksomhed på de ting og tilstande, som kan fylde en op og bringe livskvalitet…

Så hvorfor ikke vælge glæden allerede nu?

Jeg blev gladeligt inspireret af, at læse en artikel, som lister 10 simple ting du kan gøre for at blive gladere – og derfor vil jeg med glæde dele den med dig – måske du også kan finde inspiration i noget af det…Originalversionen er på engelsk og den finder du på BufferSocial.

10 simple ting du kan lave allerede i dag, som kan gøre dig gladere

1. Motioner / dyrk en sport – 7 minutter om dagen burde være nok

Vi får det bedre efter bevægelse. Kroppen får lov at brænde ophobede stresshormoner af, dit sind får plads til at flytte fokus, din krop og hoved slapper mere af og så udskiller hjernen proteiner og endorfiner, som er designet fra naturens hånd til at få os til at føle os gladere. Studier viser, at motion kan modvirke depression, få dig til at føle dig bedre tilpas med din krop og øge dit generelle velvære. Og det er vel nemmere at føle sig glad og tilfreds, når man har en krop der ikke halter for meget og begrænser din fysiske udfoldelse. Det påvirker humøret at hænge med kroppen.

Et studie beskrevet i Journal of Health Psychology har fundet, at folk der motionerede følte sig bedre tilpas med deres kroppe, også selvom de ikke så nogen fysisk forandring.

Ligeledes i et studie citeret i Shawn Achor’s bog, “The Happiness Advantage”, fik tre grupper patienter behandling for deres depression med hhv. medicin, motion eller en kombination af disse to dele.
Alle grupper oplevede en stigning i deres niveau af glæde og trivsel til at starte med. Dog så var deres tilbagefaldsrate til depression meget forskellig. Af de der tog medicin faldt 38% tilbage efter behandling, kombinationsgruppen var på 31 procent tilbagefald til depression, mens tilbagefaldet hos dem, der kun motionerede var nede på kun 9% tilbagefald.

Der skal ofte flere ting til, der spiller ind da vi alle er forskellige og ofte er motion ikke det rette svar. Det interessante er dog, at det efterhånden er velkendt og klart, at motion har en væsentlig indflydelse på de fleste menneskers velvære og livsglæde.

2. Sov mere – du vil være mindre påvirkelig over for negative følelser

Vi ved, at søvn hjælper kroppen med at komme sig fra den pågældende dags hændelser og at den reparerer sig selv, samt at tilstrækkelig søvn hjælper os med at fokusere og være mere produktive. Det viser sig, at søvn også er vigtig for vores lykke.

I bogen NurtureShock, af Po Bronson og Ashley Merryman forklarer de, hvordan søvn påvirker vores positivitet:

Negative stimuli bliver behandlet af amygdala; positive eller neutrale erindringer bliver behandlet af hippocampus. Søvnmangel rammer hippocampus hårdere end amygdala. Resultatet er, at mennesker der oplever søvnmangel, har sværere ved at huske behagelige minder, end de har ved at huske dystre minder.

BPS Research Digest udforsker en anden undersøgelse, der tyder på, at søvn påvirker vores følsomhed over for negative følelser. Ved hjælp af avanceret ansigtsgenkendelse, undersøgte forskere hvor følsomme deltagerne var over for positive og negative følelser i løbet af en dag. De, der arbejdede gennem eftermiddagen uden at tage en lur blev mere følsomme sent på dagen over for negative følelser som frygt og vrede.
Mens de der lagde en mellemliggende lur ind i deres dag, blokerede eller helt fjernede deres negative følelsesmæssige reaktion på vrede og frygt, samtidig med at de øgede deres grad af positive (glade) ansigtsudtryk.

3. Flyt tættere på arbejdet – og kør nye veje

Vores daglige pendling til kontoret kan have en overraskende stærk indvirkning på vores lykke. Det, at vi ofte rejser to gange om dagen, fem dage om ugen, gør det ikke overraskende, at en tur oftest med meget trafikkø, over tid kan være med til at gøre os mindre og mindre tilfredse.

… Mens mange frivillige betingelser ikke lader til at påvirke vores lykke på lang sigt, fordi vi akklimatiserer os til dem, så kan det for mange være svært at vænne sig til den daglige lange tur til arbejde, fordi den dels optager værdifuld fritid brugt på os selv og andre rekreative udfoldelser, og dels fordi trafikken kan være så uforudsigelig og skabe en daglig irritation. Det er muligt at skifte sit fokus og det er ikke alle, som har udfordringer med trafikken, men det er en stor kilde til et fald i glæden hos mange.

En måde at booste hjernens energi og give følelsen af at bruge mindre tid på transport og få mere glæde ind, er ved at køre en anden rute hjem eller til arbejde end man plejer. Det, at hjernen får nye stimuli og ser nye og anderledes ting, er med til at styrke den og gøre os glade.

4. Brug tid med venner, familie og mennesker der giver dig energi af jeres samvær

Den Australske sygeplejer Bronnie Ware fandt i sine interviews af døende patienter, som hun arbejdede med, at en af deres samlede top 5 fortrydelser på deres sidste dage, var ikke at have holdt kontakt til nære venner. Det at have intime følelsesmæssige og støttende relationer, kan være utrolig væsentligt for vores oplevelse af livskvalitet.
Den sociale tid vi har med andre, om det så er venner eller det at gøre noget godt for andre, er særdeles værdifuld, når det kommer til at forbedre vores lykke, selv for introverte. Tid brugt med venner og familie gør en stor forskel for, hvor glade vi føler os, generelt.

Harvard “lykke-eksperten” Daniel Gilbert forklarer det således:

“Vi er glade, når vi har familie, vi er glade, når vi har venner og næsten alle de andre ting, vi tror gør os lykkelige er faktisk bare måder at få mere familie og venner.”

George Vaillant er en af de hovedansvarlige for en 72-år lang ​undersøgelse af livet for 268 mænd – det såkaldte “The Grant Study” – fra Harvard Medical School. I et interview til deltagerne i The Grant Study blev Vaillant spurgt hvad han havde lært af dette årelange studie.

Vaillant svarede: “At det eneste, der virkelig betyder noget i livet er dine relationer til andre mennesker.”

5. Gå udenfor – glæde er optimeret ved 13,9 °C

At tage sig tid til at gå udenfor på en god dag har en stor fordel…i “The Happiness Advantage” anbefaler Shawn Akors at tilbringe tid i den friske luft for at forbedre din lykke: En undersøgelse viste, at det at bruge 20 minutter udenfor i godt vejr, ikke kun boostede en positiv stemning, men også udvidede de kognitive evner og forbedrede arbejdshukommelsen.

En britisk undersøgelse fra University of Sussex fandt også, at være udendørs gjort folk gladere: At være udendørs, tæt ved havet, på en varm, solrig weekend i eftermiddag er det perfekte sted for mange. Faktisk viste deltagerne sig i et forsøg at være væsentligt lykkeligere udendørs i rene naturlige miljøer, end de var i bymiljøer.

American Meteorological Society offentliggjorde forskning i 2011, der fandt at den aktuelle temperatur har en større effekt på vores lykke end variabler, som vindhastighed og fugtighed, eller endda den gennemsnitlige temperatur i løbet af en dag. De fandt også, at lykke lader til at maksimeres ved 13,9 °C.

6. Hjælp andre

Det er en velkendt frase, at du bliver glad af at hjælpe andre. Studier viser, at der udskilles endorfiner (naturlige lykkehormoner) i kroppen, når du gør godt for andre.
En gennemgang af de sundhedsmæssige virkninger af frivilligt arbejde  fandt tillige, at det at hjælpe andre på en regelmæssig basis – fx som at servere mad i et suppekøkken eller at læse bøger til blinde – kan reducere en tidlig dødelighed med 22%, sammenlignet med de mennesker, der ikke deltager i sådanne aktiviteter.

Denne gennemgang, som omfattede 40 studier, og blev offentliggjort i BMC Public Health, afslørede også, at frivillige drager fordel af reducerede risici for depression og en øget følelse af tilfredshed med tilværelsen og velvære – at gøre godt, ser det ud til, fik deltagerne til at føle sig godt tilpas.
Ledende forfatter Dr. Suzanne Richards fra University of Exeter Medical School i England sagde i en erklæring: “Vores systematiske gennemgang vis