– Hvorfor er det, at vi ofte bliver syge netop som den længe ventede ferie indtræffer?
– Og hvorfor er det, at vi tænker “Nu skal vi rigtig nyde vi har fri” og så halser rundt og laver et utal af aktiviteter for at få så meget som muligt ud af ferien?
– Har du spurgt dig selv – “Er jeg klar til at ferien slutter?”, samt “hvordan kunne jeg holde ferie hver dag, fremfor kun 5-6 uger tætpakket om året?”
Har du overvejet at holde ferie HVER DAG og bare være glad? Og ikke ville finde glæden når først du har fri, men i alt hvad du foretager dig?
Jeg husker en gang, da jeg arbejdede som ingeniør, hvor jeg efter 4-5 måneders adskillige deadlines op til lanceringen af et nyt industrielt produkt, endelig kunne klikke på sluk-knappen på min arbejds-PC og sige adieu ! og gå på en tiltrængt ferie. Det havde været nogle spændende, travle og udfordrende måneder med lange arbejdsdage, som jeg faktisk havde nydt da jeg fungerer godt med mange strenge af mine kompetencer, at spille på.
Men der gik ikke andet end 1 ½ døgn inde i ferien før jeg mærkede krilleren i halsen og tænkte “shit – nu er der da sygdom på vej til mig”…og ganske rigtigt, også selvom jeg bankede 7-9-13 under bordet, så lagde jeg mig sløj den første uge….great !
Så kom ferien og du bliver syg
Du kender måske den situation – det er bare ikke det fedeste, når nu man endelig har fri og tid til at…ja…slappe af og nyde at have masser af tid til sig selv. Det der bare sker er, at selvom jeg ikke følte mig stresset op til ferien, jeg nød faktisk månedernes travlhed, så er din krops fysiologiske system altid på vagt. Og ved travlhed, samt følelsen af at have krav og pres lagt på sig, så er dit immunforsvar i ubevidst alarmberedskab. Din krop har en akut stressrespons, med udskillelse af adrenalin og dannelse af kortisol.
Det er godt – rigtig godt – det styrker helbredet og gør os i stand til at performe når det gælder…Men vi glemmer bare, at det er en daglig respons uden afslutning da dagene er lange, privaten kræver også noget af os, og måske er det kun søvnen der kan afstresse (selvom den også er knap i travle tider).
Så når du så endelig har ferie, så stopper den automatiske stressrespons i kroppen og dit anti-stres-nervesystem (parasympaticus) aktiveres. Og når du er nede i et roligere leje af afslapning, så kan hjernen og kroppen endelig udskille de stresshormoner, som du ikke har haft tid til at komme af med. Og det er en fysisk udskillelse. Dvs dine organer skal transportere større mængder end normalt, og det gør kroppen gennem fx sved – feber fx. Sygdommen i ferien, er faktisk bare kroppens måde at “ryste” de dårlige ting ud igen…svede det ud…hoste det ud…
God råd til ikke at blive syg i ferien:
- En god idé kan være, at drosle arbejdsopgaver ned en uge op til din ferie. Lav færre og færre krævende opgaver. Sørg for at lave de simpleste og lette ting i den sidste uge.
- Derudover så tag tingene i opløbet. Husk, at ovenstående mekanismer er en del af dig og øv dig i at lave daglige pusterum til dig selv – også selvom du har travlt.
- Mediter jævnligt, gå lange ture
- Undgå at lave for mange aftaler når du har meget travlt på jobbet…et eller andet sted SKAL du hente din energi og stresse af…for det er det vi ofte glemmer.
- Spis sundt og varieret og undgå sukker og raffinerede produkter.
Så har du for meget at se til, så du faktisk bliver syg pga en helt naturlig stressrespons?
- Hvad kan du ændre af arbejdsopgaver?
- Kan du rydde lidt op i dine aftaler og prioritere flere åndehuller til dig selv?
- Lader du dig mentalt og følelsesmæssigt stresse af at ville præstere, gøre det perfekt og ikke kan tage tidligt hjem før alt er i orden?
Du føler egentlig ikke du kan slappe helt af…
Du oplever måske, at det ikke er helt nemt at være afslappet. Tankerne fra arbejdet det sidste stykke tid fylder fortsat, selvom du lige foran dig har havet og solen varmer så dejligt din krop. Du vil gerne lige have en drink, så en gåtur, måske vil du gerne lave et eller andet. Du ser din partner ligge helt afslappet, men veksler selv mellem at kigge på de andre strandgæster, ligge ned, læse, høre musik og kigge på klokken.
Uanset hvad du oplever, om du er på ferie eller ej, men føler du er en anelse rastløs og kan have svært ved at være rolig og bare hvile i dig selv uden at skulle noget, så skyldes det ofte, at vi har en masse uforløste ophobede hormoner i kroppen, skabt pga. mentale billeder og tilstande. Hver gang du har følt dig ked af det, frustreret, irriteret, vred, følt frygt, følt dig ikke god nok m.m. og har undladt at tage dialogen med de mennesker, der er en del af din indre konflikt, eller ikke har kigget på de følelser i dig selv, som gør at du har det sådan, så er der en undertrykt stresstilstand i din krop.
Og dit sind og krop forsøger konstant at komme af med stressen. Men fordi det er følelser du måske er bange for andre må se, så bliver du mentalt, ofte ubevidst, ved med at sublimere. Og det giver en uro-fornemmelse. (kroppens måde at sige til dig, at der er noget du bør kigge på)
Gode råd til at kunne slappe af og ikke “have ild i røven”
- Spørg dig selv hvad det er der gør du har det sådan…luk øjnene, vær stille med dig selv…
- Lav nogle simple åndedrætsøvelser og tillad dig selv at have uro. Accepter det du mærker.
- Vær god ved dig selv og undlad at dømme dig selv. Anerkend dine tanker og smil indvendigt. “Det er okay”.
- Har du forventninger til ferien, din partner eller dig selv, som reelt ikke er helt realistiske? Kan du slippe behovet for tingene skal være på en bestemt måde?
- Det der fylder dit sind – har du indflydelse på det? Er det noget du kan ændre? “Dør” du af det ikke sker, er afsluttet osv?
- Mind dig selv om, at “tingene løser sig”, grin af din måde at være på, skriv de ting ned, som fylder og gem sedlen til et andet tidspunkt.
Hold ferie hver dag – og vær glad 🙂
Når nu ferien, weekenden eller dine helligdage er ved at slutte og du skal starte op på fuld skrue igen – er du egentlig klar til det? Kan du fornemme en vis ærgelighed over at du skal retur til dagligdagens jag?
Hvis du ikke bare glæder dig, og føler, at dit arbejde er en anden del af dit liv og fritiden er der du har det bedst, så kan det være en god idé at overveje om du egentlig er det rette sted?
Eller se på om du har de arbejdsopgaver, som gør at du får brugt dine naturlige talenter, dine styrker. Keder du dig med det du laver? Kan du aftale / bede om andre udfordringer fra din chef? Styr dig selv derhen hvor du finder meningen i dit job…du har selv ansvaret…ingen andre end dig kan sørge for det.
Men hvorfor nøjes med at lade de 5-6 uger om året være din ferie? Hvorfor ikke holde ferie hver dag? – når det alligevel er ved nye oplevelser du finder glæde og energi?
Jeg oplever, at hjernen bliver glad når du har nye sanseindtryk…selv den mindste ændring, som at sætte dig et andet sted når du skal spise aftensmad gør, at du provokerer din hjerne til at omstrukturere sig. Og enhver ændring i adfærd med nye indtryk, giver et kick af energi til dit system. Så længe du bare selv føler, at du ikke stresser over situationen – for nogle mennesker er det netop svært med nye indtryk. Men generelt er det godt, hvis du selv har lyst, at booste dig selv med lidt forskellighed i din hverdag.
Vi er så underlagt vaner fordi hjernen er doven, men den kan snydes glad…
- Cykel en anden vej rundt om boligblokken på vej hjem fra job
- Rør rundt i gryden med venstre hånd frem for højre
- Gå en anden rute i skoven end du plejer
- Ring til en ven du ikke har snakket med længe
- Tænk anderledes om dig selv når du har negative tanker
- Hjælp en kollega, som du ikke plejer at snakke så meget med
- Tag bilen til den bakke du aldrig har gået op ad, og så gør det i dag
- Gør noget hver dag, som du ikke har gjort før, eller som du ikke har gjort længe – eller gør det du plejer på en helt anden måde
- Hver evig eneste dag skal jeg holde ferie…på en eller anden måde skal jeg gøre noget nyt, anderledes, se noget andet end jeg plejer, gør noget andet
– Hver dag skal du sige til dig selv “jeg holder ferie i dag”….jeg skal lige huske at gøre noget andet end jeg plejer…
Prøv det – det virker – og kan give en følelse af daglig glæde over at nyde livet, de små øjeblikke, åndehullerne…glem rengøringen et par dage, selvom din vane er at have dårlig samvittighed over ikke at der er rent…hold ferie – nyd at du ikke er tvunget til noget…
Alt i dit liv er et valg du kan træffe…! – bevidst eller ubevidst, så er du selv ansvarlig for din egen glæde…
God fornøjelse 🙂
Martin Kirkevang