Kære leder – DU skal vide bedre…du skal være etikkens forgangsperson og sikre at rammerne og forventninger bliver sagt højt…Du kan ikke tillade dig at lade medarbejderne stå for deres egen trivsel…For det koster kassen…for dig pga. arbejdsmiljøloven…for virksomheden pga. sygemeldinger…for samfundet pga. tabt arbejdskraft…for medarbejderne og familier pga. det knækkede menneske der kommer ud af det…
Vi kan og må ikke lade effektivitet og pengestrømme overskygge menneskers ve og vel. Og uanset hvordan vi vender det, så er tallene i dag tydelige – flere og flere udbrænder og har svært ved at navigere i dagligdagen fordi vi selv skal kunne lede os selv…
Det nytter bare ikke noget, at du kun søger robuste medarbejdere…du “bør” også gøre en dyd ud af at give plads til, og sætte rammer for, dem som ikke er lige som dig…dem der måske ikke kan “smide svesken på disken”…
Selvom medarbejderne er selvmotiverende, finder mening, siger godmorgen til hinanden hver dag, sludrer flittigt henover kaffeautomaten, siger til og fra og prioriterer deres opgaver – så er den indre stress stadig et issue, hvis ikke ledelsen sætter retning og rammer for hvad der forventes af indsats og hvor godt tingene skal gøres.
Den største dræber for psykisk trivsel på arbejdspladsen, er manglende eller utydelig ledelse.
Der er jo stort set ingen mennesker i et moderne arbejde i dag, som ikke har lyst til at arbejde. Som ikke er arbejdsomme, flittige, kan tage ved, løse opgaverne tilfredsstillende eller selv kan tilrettelægge opgavernes form og eksekvering.
Men midt i dette moderne arbejdsliv har mange glemt, at det ikke kun er individet, som har et ansvar…for hvem kan bære et åg så tungt på sine skuldre, at kunne administrere alt selv, uden at have nogen der siger “her til og ikke længere – det er godt nok”…eller italesætter at det er okay at fejle, okay at gå hjem uden at have svaret alle mails og fortæller een, at man gør det fint og det nok skal lykkes…for ellers kan den pligtopfyldende medarbejder have svært ved at slippe jobbet…med katastrofale følger…
Vi har som medarbejdere behov for at blive ledt og blive vist en retning, samt hvor godt tingene skal udføres. Det er lederens opgave…ikke medarbejderens…
Den moderne leder skal interessere sig for sine medarbejderes måde at fungere på
og vise omtanke i måden der kommunikeres.
For det er oftest i kommunikationen det går galt – at du som leder glemmer, at folk SÅ nemt får følelser i klemme og at det er noget du skal tage med i dine overvejelser når du formidler opgaver og krav…
Italesæt de ting du forventer, så vi ser dig, kære leder – ellers har du en flok ansatte, som tolker, vælger, afstemmer med sig selv, hvad der er muligt…og det er vi ikke altid lige gode til…og det har alvorlige konsekvenser hvis vi ikke har et “outlet” for frustrationer…hvis ikke der er nogen, som kan være ventil og sætte rammerne…
Hvis du som leder godt ved at nogle medarbejdere har svært ved at sige fra, så kan du ikke tillade dig at sige “husk nu at kom og sig til hvis der er noget”…for ved du hvad…det kræver “super-balls” for de fleste…det er en kraftpræstation uden sidestykke, at skulle sige til hvis noget ikke fungerer optimalt for den enkelte – hvis man bare er en lille smule konfliktsky, en snert bange for at man opfattes som en der brokker sig, eller frygter ikke at blive respekteret og mødt i ens sårbarhed…
DU skal sige til…ikke kun medarbejderne…DU skal allokere ressourcer til at opsøge dine medarbejdere og vise interesse i deres ve og vel. DU skal sætte rammer der mindsker risikoen for stress.
Som leder er det ikke nok du bare siger “kom bare og sig hvis der er noget”
– det er uansvarligt og placerer individet i saksen…
Leder…step it up…det er menneskers liv det handler om…og de er vigtigere end penge i sidste ende…selvom du ikke har behovet og synes det er lidt noget pjat…så skal du øve dig i at agere sådan som dine ansatte har brug for det – det er dit udvidede ansvar…
Og som udgangspunkt skal du altid respektere det den enkelte kommer med, uanset hvor bagatel-agtigt det må synes…
5 hurtige tips til at få medarbejdere der holder i længden:
- Fix alle praktiske småting hurtigst muligt og meld jævnligt tilbage hvor langt i er i processen før det er fixet
- Lyt og vær interesseret på forkant – opsøg dine folk – tag alle småting seriøst, uden at fordømme
- Sørg for alle ser hinanden, gerne en gang om ugen, med plads til “samvær” og den kollegiale følelse af sammenhold
- Vær forgangsperson for anti-konfliktskyheden og turd tage de betændte emner op så løsninger kan findes
- Gør kommunikationsvejene tydelige – alle skal vide hvem de går til, med hvad og hvornår – sørg for simplicitet og hurtige adgangsveje
