Pas på din personlige integritet på jobbet

For det er indimellem ikke helt nemt at være medarbejder.

Det der med at indgå i et kollegialt fællesskab kan for mange være noget af en udfordring – ikke fordi det ikke er rart at gå på job eller en glæde at have gode kolleger – men fordi “noget” har sat sig som en sten i skoen eller måske endda en pind i hjulet på cyklen.

Man kan godt komme til at glemme, at når vi går på job, så omgås vi hinanden som dem vi er – og det er jo ligesom det skal være – men hvis den adfærd ens kolleger har, ikke er et naturligt match til den måde du bedst fungerer på – så er der lagt kimen til mistrivsel i dit indre.

Vi kan hurtigt blive enige om, at vi går på job for at lave noget, bidrage, udføre opgaver, være kollegial, hygge os, udfolde interesser, gøre noget vi synes er spændende og hvad du nu ellers kan indsætte her af grunde til du tager på arbejde…Men ofte så glemmer vi noget meget centralt – at du bevarer din egen indre trivsel…At du er obs på at du ikke knækker sammen under det pres du måske – unikt for dig – synes at opleve.

At have det godt på jobbet handler i meget høj grad om at holde fokus på at bevare sin personlige integritet.

Og hvad er så det?

Ja – forestil dig StarTrek med fx den gode Captain Pike!

(Hvis du ikke er fan eller har set noget fra disse universer endnu har du helt vildt travlt med at glo fjernsyn nu)

…hvor mandskabet på rumskibene, som de udforsker det ukendte univers i, er ude i rummet og skal holde stand imod de ufattelige kræfter det udsættes for. Her kommer besætningerne ofte ud for kampe eller kræfter der hiver, vrider, smadrer og truer med at ødelægge skrogets holdbarhed – det som besætningen kalder for “skibets integritet”. På engelsk siger de i serierne:

“The structural integrity of the ship is under attack!”

Oversat betyder det at hele rammen – skelettet – skroget – alt det der gør, at skibet holder sammen på sig selv, er under angreb og hvis mandskabet bliver i kampzonen for længe, så vil skibets integritet bukke under for presset!

Og det er lige så sandt for menneskets eget skrog – sindet – kroppen – følelserne…Hvis vi som ansatte udsættes for tilpas nok pres fra ledelsen, kollegerne, fra vores egne indre krav, så kollapser vores strukturelle integritet…

Vi kan ikke opretholde vores indre stabilitet…

SÅ…hvad kan vi bruge denne anekdote til…

Jo…

Du VIL komme under pres når du går på job. Og det skal du holde for øje løbende.

Du ryger måske ind i en udfordrende opgave, noget du ikke har dine talenter indenfor, deadlines eller opgavemængder du faktisk ikke kan leve op til, en leder der taler til dig på en måde som gør lidt ondt indeni, en kollega der træder over dine grænser, kedsomhed fordi du ikke udfolder dine styrker og det der giver mening o.l.

Det nytter ikke noget vi “bare går på job” og måske glemmer at det er okay både at sige til ift. opgaver, interesser m.m., sige fra ift. grænseoverskridende adfærd, for mange opgaver (eller for få), eller gemmer på uforløste følelser der har hobet sig op fordi vi ikke tør at byde ind med de indsigter og forslag vi faktisk har talent for at komme med.

Det er ikke meningen at vi skal mistrives på jobbet. Oftest så er det netop rammen vi indgår i, som ikke passer til individet.

Derfor – når du går på job, så husk at bare fordi du har sagt ja til at arbejde der er det ikke lig med, at du ikke skal have det godt mens du er der.

Tag ansvar for din egen trivsel, men husk, at du behøver ikke stille dig tilfreds hvis du ikke er det. Vær ikke urimelig, men gå i dialog. Søg at have det godt, søg at lave det der er meningsfuldt, søg at opkvalificere dig selv hvis du keder dig hvor du er, søg at være modig og søg nye græsgange hvis du har været for længe under stress.

Du må gerne forvente at blive behandlet respektfuldt – også på jobbet.

Akut stress er sundt og udviklende – længerevarende stress er ikke.

Så pas på din personlige integritet – og at din indre strukturelle integritet ikke bliver mast. Ingen kan holde til at være i en setting med konstant pres. Heller ikke Captain Pike!

Hvis du kan mærke du har brug for at stå mere ved dig selv på jobbet, så har jeg sammenfattet et have af værdifulde redskaber til at bevare din trivsel, i min nye bog:

VÆR TRO MOD DIG SELV PÅ JOBBET – en overlevelsesguide til det moderne arbejdsliv

Du finder den her: https://www.staytrue.dk/shop/vaer-tro-mod-dig-selv-paa-jobbet/

Skriv en kommentar