Nøj hvor er du egoistisk...

Nøj hvor er du egoistisk…

Hvaaa’ eee’ – hva sker der for dig?

Du tænker mere og mere på dig selv, før du hjælper eller tænker på mig
Du siger mere fra end før og gider ikke det samme som tidligere
Du tænker på og nyder nogle specielle ting jeg ikke forstår
Du prøver ihærdigt at gøre dig fri af mine krav og forventninger til hvordan du skal være
Du er ikke den samme som før og er mere besværlig at være sammen med
Du trodser din frygt og tager mange flere “mig”-tider i hverdagen end normalt

…Og ved du hvad…Jeg er rét vild med det !

Du er min helt ! 🙂

En klient kom på et tidspunkt til mig og tvivlede på sig selv:

Hendes største udfordring var frustrationen og følelsen af, at hver gang hun ville arbejde med eller forme en handling, som bagte hun et lækkert brød…så blev det aldrig til andet en en mislykket dej…den kom aldrig i ovnen…for hun gjorde de tidligere nævnte ting, men lå under for indre stemmer der talte imod hendes nye og presserende valg for at passe på sig selv.

Hun vidste udmærket, at det var vigtigt at hun stod ved sine behov og hun kunne bare mærke, at det gjorde hende skidt både fysisk og psykisk, at gå og have det svært. Og midt i vores snak siger hun nervøst og lidt “lille-pige-agtigt”:

“Ja men må jeg godt bare tanke op og være taknemmelig for de blomster, jeg har plantet, og glæde mig over at de kommer til sommer igen?”

Hvortil mit prompte svar var:

“Ja selvfølgelig må du det…”

Og det lettede markant på kroppen og ansigtet og åndedraget…sikke en glæde at se…Men hun oplevede at det var “forkert” hun tog sig “mig”-tid…

Men hvem bestemmer egentlig hvad der er godt for dig, mig, hende, din ven, nabo eller partner?
Hvem laver reglerne?
Det er “bare” bånd og regler som vi mennesker har lagt på hinanden…og det er jo godt med struktur og noget der holder samfundet sammen….men da ikke hvis det hæmmer din livsglæde og trivsel?

Det er som om, at mange lægger bånd på sig selv selvom de godt ved hvad der gavner…

Men det er jo klart, at man ikke nyder blomsterne selvom det gør en taknemmelig og giver bare et lille pusterum til sig selv…hvis der inde i ens hoved er en stemme, som siger:

“Du er simpelthen så egoistisk når du nyder dine blomster. Du kan ikke bare stå her og være glad for dem for der er så mange andre der også lider og har det værre end dig. Og det er da for underligt at glæde sig over så lille en ting…”

Men det er ikke hendes stemmer…det er alle de andres normer, som hun gennem livet har taget på sig…og den erfaring hun har med at være en der altid er der for andre og ikke sig selv…

Selvfølgelig skal der være en balance i tingene. Og når du har det udfordret og ikke er som du engang var eller du inde i dig kan mærke et skift mod noget andet eller bedre, så kommer frygten gerne snigende…for konsekvensen kan være dine relationer bliver bange selv…for hvor har de dig nu henne? Og ofte er det fordi de ikke selv kender til de følelser du har og ikke forstår…
Og så bliver de ofte fordømmende og nedgørende…frem for at støtte og opbakke…og tak til dem for endnu engang at gøre sådan at du får oplevelsen af ikke helt at føle dig elsket…

Hvis DU kan mærke, at du gerne vil noget og det gør dig glad, så gør alt hvad du kan for at finde de små rum til at du bare kan være dig…også selvom det er “specielt”…

“Du må gerne være egoistisk”…

…sagde jeg til hende…

…fordi hun så tydeligt var påvirket af at føle et mindreværd og tvivle på egne valg…forståeligt nok…hvis du har det sådan er der nærmest intet andet du skal…eller kan…gør det i en periode…det skal nok blive “normalt igen”…
Du skal klart ikke være egoistisk for at vinde over andre, snyde eller manipulere dig til mere velstand eller andet der bestemt ikke er særligt opbyggende…men det er der jo nærmest ikke nogen i den situation der gør…det er jo bare for at være glad(ere) igen.

Så gør ikke tingene i trods…men gør det fordi det er kærligt og støtter dig…Ja…der kan være konsekvenser…ja…det er vigtigt…ja…du er det værd…ja…dine relationer skal nok forstå over tid…ja…nogle vil ikke alligevel…ja…de vil glide ud af dit liv…ja…du er vigtig nok til at vælge dig selv…

For hvis du som min klient altid har været hende der hjælper andre men ikke helt har været så god til det med dig selv, så bliver du til sidst træt af det…og “fed up”…og fysisk og psykisk sløj og kommer til mig…og fjerner dig fra dig selv…og så er der lang vej hjem…men når først du har set, at du skal hjem igen…så er vejen pludselig mulig at betræde…

Så gå ud og vær egoistisk for dig og mig og alle de andre…så du kan være den du egentlig er…og blive glad nok til at være den partner, ven, mor, søster m.m. som du gerne vil være…(igen)