Kender du også det der med, at det føles op ad bakke indimellem?

Og at man glemmer hvad der er vigtigst eller hvad det nu egentlig var du skulle holde fokus på. Og at det kan føles som at man skal kæmpe hårdt og det alligevel ikke rigtig synes man kommer nogen vegne?

Du skal vide, at det er helt normalt og en naturlig proces. 

Sindet har tendens til at normalisere tingene og at glide tilbage i glemslen. Og dine gamle erindringer og det du gerne vil væk fra, vil hjernen gerne fastholde dig i…Den vil gerne have at du bliver i de følelser og tanker du er vant til at have…

Du fastholder dig selv pga. et naturprincip om “mindst mulig anstrengelse”…

Har du nogensinde set et vandfald falde opad?
En bæk løbe baglæns op ad bakken?

Nej vel ?

Helt grundlæggende så vil din hjerne gerne spare på ressourcerne og undgå at bruge for meget energi. Det er da meget smart, så den kan udføre de funktioner den skal og sørge for din overlevelse. Men lidt irriterende ik? Når nu du gerne vil have den til at gøre noget andet…

Tænk på, at du jo i et helt liv har vænnet dig til at være på en bestemt måde. At have det på en bestemt måde.
Hvor mange år har du ikke været den der følte sig sådan og sådan? Kom til at gøre dit og dat? Du kan sikker genkende at du mange gange har haft en bestemt følelse eller tilstand…
Og hvis du banker nok gange på en pæl, så sidder den sgi da godt nok fast i jorden til sidst og er næsten ikke til at få op igen…

At ændre vaner svarer til at få et vandløb til at ændre retning…

Men på trods af det kan opleves sådan, så skal du faktisk “gå med” vandløbet som det nu bugter sig. Undlade at kæmpe for meget imod det livet gerne vil bringe dig.

Du skal gå med dine følelser og turde rumme dem. Men din hjerne vil også gerne beskytte dig mod de gamle følelser, tanker og oplevelser, som du har haft i dit liv, som har været svære. For hvis de får lov at komme frem, vil du jo mærke det igen…

Vi har det med at undgå at mærke det som er “farligt” og svært…det gør jo av…

Men dit sind forsøger faktisk bare at beskytte dig…

Det prøver at undgå du ikke gør op med fortiden og de vaner du har haft – for de har været der for at hjælpe dig med at fastholde oplevelsen af fx at være den der er svigtet, den der aldrig bliver lyttet til eller mødt oprigtigt, den der gør tingene forkert eller den der ikke er ligesom de andre…

Det du er vant til, er det dit sind gerne vil have dig til at opleve igen…og igen…og…

Tænk på at hvis du mange gange har haft den samme følelse i dig…Hver gang har dit sind gravet en lidt dybere og bredere å (eller motorvej) til den tilstand. Og i dag har du måske endda et helt Beringstræde i dig…og hvad vej løber vandet? Den vej der er gjort klar og har mindst modstand…

Så ja det kræver vilje og at du bliver ved…at komme til det du gerne vil…

Når du gerne vil være dig selv og få styr på det du gerne vil, så svarer det til at du skal dræne åen for vand og blotte bunden med risiko for at se alt det skidt der er kastet derned…Du finder måske gamle cykler, bildæk, tasker, jernstumper m.m. Der er snasket, mudret, beskidt, vådt…

Ja…lige præcis…og forestil dig så nu at du skal gå derned. Du skal sætte dig i det, røre ved det, lægge dig i det og undersøge hvad det er for nogle ting og hvorfor de er og hvor de kommer fra…det er måske ikke særlig tillokkende at vide vel?

Men det er faktisk det, det kræver…at du tør at invitere din fortid til nutiden. At du tillader at det der nu engang er, også får lov at være der. At du rummer de følelser du har og tør at kigge på dem for så at kunne give slip igen. At du ikke benægter det der gør, at du har det som du har det…

En klient kom til mig og havde brug for at være mere glad og tilfreds, men talte udenom kernen af problemerne og benægtede flere gange de områder andre havde sagt kunne være årsagerne.

Han nævnte ofte i vores sessioner at “det går jo nok, jeg har det sådan nogenlunde, det ved jeg nu ikke lige” osv.
Han tøvede gerne, holdt ofte vejret når snakken faldt på de ømme emner, samt undgik at mærke efter på det vi talte om.

Jeg kunne se han ikke havde det godt. Kroppen. Ansigtet. Tonationen. Valget af emner. Undgåelse af snak om følelser.

Så jeg sagde til ham – venligt og kærligt – efter nogle gange, at jeg oplevede problemet lå i hans følelesesliv og at det var xx og xx der var kilden til udfordringerne, samt ud fra snakkene, at jeg oplevede nøglen lå i at han fik ryddet op i xx og xx forhold i hans liv.

Så blev der helt stille hos ham…

Og sådan sad vi i nogle minutter…bare helt stille…

Pludselig siger han, med et ansigt og kropssprog der langsomt havde ændret sig til varm og tynget “ja okay jeg ved det jo godt” fornemmelse:

“Du har ret…arh…jeg ved jo godt det du siger og du har ret…jeg har tænkt på det i flere år nu og særligt de sidste måneder, men jeg kan bare ikke få det gjort…Det er jo pisse hårdt…”

Og ud fra denne erkendelse og ærlighed over for ham selv, hvor han kiggede på bunden af åen, kunne vi tale om hvorfor han har så svært ved det og hvad han kan gøre for at stå ved sit ansvar og at han hjemmefra har lært hvordan han “bør” være og at det han nu kan mærke er rigtigt, kræver han gør op med en gammel del af sig selv…og står ved egne behov…
Men det tog godt nok noget tid før han oplevede at være klar…til at kigge på det – for det gør jo ondt at ændre noget, som faktisk er en integreret del af ens selvopfattelse…

Så kære læser … 🙂

Glæden i dagligdagen kommer bl.a. af at du tør at være ærlig over for dig selv. At du minder dig selv om at det er okay at du har det som du har det og at du får handlet på noget af det du godt ved du skal handle på.

Og tænk engang…hver gang du tager et lille skridt frem mod at stå ved dig selv og at gøre dig fri til at være den du der, så får du vandet til at løbe op ad bakke…Dét er nu ret sejt at du kan det!

Og så bare husk:

“Uanset hvor mange fejl du laver og hvor langsomt du føler det går fremad, så er du stadig langt foran alle dem der endnu ikke har forsøgt…”

– T. Robbins