Den aktive lytter og den søgende fortæller

Bliver du på din egen banehalvdel når du er i en dialog med en kollega eller privat relation?

Når vi lytter til andre kører der ofte en indre dialog i hovedet om vi nu lytter godt nok. Nikker vi på det rette tidspunkt, får vi vedkommende til at føle sig tryg og gad vide hvordan han eller hun egentlig har det med at sidde her og fortælle mig om sine problemer, historier m.m.?

Eller måske kender du den her irriterende ting med, at vedkommende der lytter til dig, hele tiden siger “ja”, “mm”, “okay”, “ja”, “mhm”, “mmm”, “hhja”…Som om de bare gør det helt per automatik og vane…man får næsten oplevelsen af, at de faktisk ikke lytter, men bare venter på at du har talt færdig, så de selv kan byde ind med det de gerne vil sige.

Derudover er fortælleren ofte ubevidst i gang med at søge anerkendelse og omsorg ved partout at drøfte sine overvejelser med dig. De følelser, der ligger bag problematikken kan være svære selv at sætte ord på, og vi søger derfor en refleksion og spejling i lytteren. Det er rart at have nogen, som vi kan holde vores egne refleksioner op imod – “er jeg egentlig på rette spor fx?”.
Det er et naturligt instinkt, der arbejder for dig som fortæller, for at hjælpe dit system til at kunne håndtere de følelser, energier og mentale problematikker, der opstår.

Ved at dele oplevelser, bekymringer, ked-af-det-hed, nervøsitet, glæde, skaber vi et rum mellem lytter og fortæller, hvor vores følelser kan bæres og slippes fri, så at sige – så vi ikke sidder alene og indesluttet med et pres af emotioner.

Forskning viser faktisk, at hvis man “sluger” eller hengemmer irritation, frustration, negativitet m.m. så har det en markant negativ effekt på helbredet. Det presser vores immunforsvar og nedbryder organismen.

Betyder det, at vi skal blotte alt i os?

Nej…men det betyder, at vi skal tage stilling til os selv. Enten ved at tale med en ven, coach eller anden om det vi går med, eller ved på egen hånd at trække vejret ned i maven og mærke hvordan det føles at have det som vi har det…uden at ændre på de svære følelser, men blot ved at acceptere de er der og fornemme hvad de gør ved os. Hvis man oven i købet selv kan forsøge at finde følelsen, det giver os, og sætte ord på den, så er vi endnu bedre stillet – vi kan blive “lettet” og fri af det ubehagelige.

Men det er dertil ikke særlig hensigtsmæssigt hvis lytteren nikker for meget og prøver at give den anden en rar oplevelse…for det kan få fortælleren til at blive guidet til at komme til en konklusion eller refleksion, som ikke er vedkommendes egen indre sandhed og virkelighed…den kan blive påvirket af dine holdninger og smitte, så fortælleren kommer til at træffe valg, de ikke lærer lige så meget af.

Så hvad er den aktive, empatiske lytter?

Den aktive lytter må givetvis være en, der virkelig anerkender det sted vedkommende står i – via empati – at kunne sætte sig ind i hvordan det må føles, uden at forsøge at ændre på det. En der kan rumme sine egne reaktioner på baggrund af det der bliver fortalt. Uden at projicere og i inklusion og ikke-dømmen af den anden, spørger oprigtigt, nysgerrigt og anerkendende ind til tingene.

Prøv om du kan blive på din egen banehalvdel næste gang du er lytter – er det nødvendigt at sige noget? glatte ud? lappe? Mon ikke bare det er nok at være der og lade vedkommende fortælle…og så sige “jeg forstår godt det må være svært for dig at være i”…uden at komme med løsningsmodeller.

For hvad er mere irriterende (måske ofte for kvinder har jeg ladet mig fortælle), når manden i forholdet hele tiden prøver at “fixe” og komme med løsningsforslag, når du som kvinde egentlig bare vil lyttes til?
Eller en kollega, der hele tiden argumenterer for sin egen idé eller kompetenceområde uden at give tid og plads til, at du føler din idé også bliver taget seriøst?

Prøv engang – at blive hørt, uden dømmen, og med stilhed, få nik, empati og forståelse – Det er en oplevelse alle fortjener.

Girafsprog, som middel til at lette frygten for “konflikt” når noget vigtigt skal drøftes

Når du nu øver dig i at lytte, så er det nogen gange også den anden vej, at DU har brug for at lufte noget og blive lyttet til. Ofte kan det dog være lidt angstprovokerende at sige ting, som du føler er vigtigt, i frygt for at såre den anden, at du peger fingre, at det ses som et angreb på den andens person osv.

For at komme frygten for konflikter til livs, og så der ikke opstår en kunstig harmoni fordi ingen tør at snakke om den kæmpe store lyserøde elefant ovre i hjørnet, så er Girafsprog en effektiv måde at tale fra hjertet, empatisk, på egen banehalvdel, så modparten ikke føler sig angrebet. Når du taler ud fra dit ståsted, så åbner du for en snak om “emnet” og ikke “personen”…

Og så bare husk, at når du har øvet dig i dagligdagen på at bruge empatisk kommunikation, så vil du sikkert opleve, at der er nogle personer, som det slet ikke virker over for…lad det ikke skræmme dig – for nogle persontyper, ser nærmest den type kommunikation for at være provokerende og nedladende – hvis det sker, så bare vid, at det er fordi det endnu er på øve-stadiet at du måske er. Og vid, at til disse personer, skal du hellere tale ‘deres’ sprog – dvs. direkte til sagen, ingen vævninger og udenomssnak – bare få svesken på disken – det tages sjældent ilde op, at du kommer med dit ‘problem’…Kunsten er så, at sige det uden at angribe, men venligt og bestemt at fremlægge dit synspunkt.

God fornøjelse ! 🙂

Download en lynhurtig og konkret guide til empatisk kommunikation her:

Girafsprog – en effektfuld vej til åben og ærlig kommunikation

Guiden er udarbejdet af Erhvervspsykologisk Rådgiver og konflikthåndteringsekspert Sebastian Nybo fra SEB Gruppen A/S. Kildematerialet er fra bogen Ikke Voldelig Kommunikation af Marshall B. Rosenberg.