“Du ved aldrig hvor tæt du er på –
– så giv aldrig op på dine drømme…”
Hvis det lykkedes, så stort tillykke ! 🙂
Men har du så også oplevet, at du ikke kom dertil?
Eller at du undervejs gav op, eller ikke rigtig kom i gang overhovedet, og det blev ved tanken?
Måske stoppede din indre dialog dig, “hvordan skal det dog lykkes”, “jeg er nok ikke god nok til det”, “gad vide om de har brug for mig og det jeg laver”…Eller måske var der en daglig forpligtigelse, som penge, bolig, partner o.l. der fungerede, som en “undskyldning” for ikke at forfølge det DU gerne ville.
Jeg oplever ofte, at de personer, inklusive mig selv, som jeg har i samtale, gerne vil et sted hen – enten væk fra en tilstand i deres liv; følelsesmæssigt, måske fysisk, måske mentalt eller spirituelt. Og at der (næsten) altid er et eller andet der blokerer for at gøre det…
Her handler det om at finde de grundliggende årsager, der stopper vedkommende fra at gøre den forskel de gerne vil, for dem selv eller andre.
Det fantastiske er, at når du har modet til at tage fat i de indre ting hos dig selv, som kan synes svære at berøre, og begynder at afvikle nogle af de personlige hæmninger du har, så kommer modet og lysten helt af sig selv til at forfølge dine ønsker.
Det vigtige er blot at huske, at tingene altid løser sig…Husk at være glad, smile og minde dig selv om at alting er helt ok.
Og at anerkende, at du måske har følelsen af, at synes du har kæmpet længe nok…at acceptere, at det er hårdt til tider…at du har forsøgt og at der har været så utrolig meget modstand…
Det er okay at synes det er svært og træls at skulle blive ved med at grave (på godt vestsjællandsk eller jydsk accent).
Men måske graver du på baggrund af nogle uhensigtsmæssige overbevisninger, fordi du vil bevise noget, fylde et gammelt hul op fra fortiden, som du ikke fik dækket af dine nære?
Måske er det tid til at grave videre efter glæden, men begynde at gøre det fordi du vælger din indre glæde og ønsker at fylde dig selv op med indre ro og tilfredshed fordi du bare tillader dig selv at være dig og leve det liv du selv ønsker?
Lev dine drømme !
Dit liv vil i sidste ende være et udfald af dig og de valg du træffer.
Arbejd med de ting og sider af dig selv, som du kan gøre noget ved og dvæl ikke ved det umulige eller der hvor du ikke har dine styrker.
Du bestemmer…du vælger…Du vælger selv om du vil have ‘resultatet’ – eller -‘undskyldningen’.
Faktum er blot, at ingen har nogensinde gjort deres BEDSTE og fortrudt det…
Gør hvad du kan – og hvis du brænder for noget – så gå “all-in” og tro på det, helt ned i bunden af dit hjerte og krop.
Gå efter dine drømme – uden undskyldninger!
Stoler du på dig selv – dine mavefornemmelser og har tillid til at turde træffe de valg, du ved er de rigtige for netop dig?
Gå det ekstra spadestik dybere…på den anden side af muren, venter måske lykken…!