Kender du det der med, at du har nogle ting du skal – fx at tjene penge, ordne praktiske ting i hjemmet, vaske tøj, reparere cyklen, lave mad…?

Kender du også det her med, at du nogen gange bare ikke rigtig gider og fordi du “bliver nødt til” at gøre det, så udfører du ‘pligterne’ sådan lidt, lettere, irriteret?

Jeg har netop haft 3 laaaange dage med praktisk arbejde hvor jeg faktisk godt gad, men kunne mærke det ikke var giga inspirerende og at kroppen synes det var liiige lidt hårdt. Knæene værkede en anelse, baller, lår og fødder var ømme…

Undervejs kunne jeg snildt have fokuseret på at det gjorde lidt ondt, at timerne var mange, at skulderen knagede en smule, at jeg egentlig hellere ville hjem og se en film og sove tidligt…

Men når nu det skulle være og jeg havde valgt det, fordi jeg ved, at bagefter vil det være godt, så mindede jeg mig om mens det hele foregik, at konsekvensen er positiv. Tænkte på hvor heldig jeg er for, at jeg har en krop, der gider samarbejde. Selvom trætheden meldte sig, så sagde jeg inden i mig selv, tak for at jeg har fuld førlighed.
Jeg kan lave praktiske ting, har hænder med velskruede tommelfingre, min krop lykkedes med at skrabe energi nok sammen til det hele, mine fødder har båret, gået og slidt, men det er der og jeg kan rent faktisk gå….
Undervejs smilede jeg inden i over at få lov til at arbejde…

Og her på bagkanten er jeg ret træt i hele skroget, men nyyyyyder nu og fejrer tre dages vilje med ild i bålet, en skøn film, the og lidt snacks…mums…jeg fejrer, at mit sind virker…min krop…

Tænk hvis du ikke havde muligheden for at gøre det du gerne ville?

Jeg har selv haft mange fysiske skavanker gennem tiden og haft mange små uheld.
Selv sådan noget, som at få klemt sin finger hvor neglen faldt af for nogle måneder siden gjorde, at jeg fandt ud af hvor vildt vigtig en negl er!!
Gosh…
Jeg kunne ikke binde snørrebånd ordentligt, samle små ting op fra gulvet, klø mig på næsen…weird…og hvor var jeg glad da den nye negl kom helt retur…

Så måske det er en mulighed, at undlade at se ned på vores krop, når den er øm og værker, men i stedet ære den og sige tak til den for at støtte os evig og altid. Den knokler bare videre og videre for at holde os i live, på trods af mange mennesker ikke behandler den så godt. Ikke putter synderligt god brændstof i tanken.

Når jeg er syg, tillader jeg mig at være det og undgår at blive irriteret over min krops træthed. Den har nok bare brug for en pause?…
Jeg reflekterer også over, hvad er det der gør, at jeg har det som jeg har det? Det er ret nemt, at føle vrede og frustration over tingene ikke kører som jeg har et ønske eller forhåbning om det burde.

Blot husk, at sindet er ofte vores issue…hvis du derimod øver dig i at lytte til hvordan dit hjerte har det, så vil du formentlig opdage, at det aldrig har andet end medfølelse over for dig og det du oplever…

Jeg tillader mig selv at mærke de følelser, anderkender de er der, rummer dem, trækker vejret roligt med det. Nogle gange kan en hændelse gøre, at jeg bare har brug for et break…så bliver det en søndag med fire film og hygge på sofaen…med god sindsro – det er nok tiltrængt…

Det kan godt være, at vi bliver irriterede fordi vi ikke er det rette sted?
Måske mangler, det du laver arbejdsmæssigt, indhold der stemmer mere overens med din dybereliggende passion?
Eller måske er det et helt fint job og sted, som snildt kunne være det fedeste sted for dig at være og udfolde dig, men lige nu får du ikke de arbejdsopgaver der gør, at du får brugt dine naturlige talenter?
Hvis du er udadvendt og social af natur, skal du jo ikke sidde gemt væk i et hjørne og lave tastearbejde? Hvis du er meget analytisk og har brug for ro til at fordybe dig i svært forskningsstof, skal du jo ikke være sælger og lave udadvendt markedsføring for din afdeling?

Uanset hvad, så oplever jeg at det hjælper mig, at minde mig om at komme tilstede i nuet. Være nærværende…For alle vores irritationer, ked-af-det-hed eller lignende forstærkes blot, så længe vores tanker kredser om “hvad der måske bliver” og “hvad der har været”…når vi bekymrer os og er usikre på hvordan det nu skal gå, så er vi ikke tilstede.
Lige nu og her hvor din krop er, har du adgang til en kilde af ro, glæde og tilfredshed.

Vær taknemmelig i dine tanker over for dig selv, vælg bevidst at sende kærlige tanker og følelser til dit hjerte…

Nyd når du har energi….nyd når du ikke har energi…nyd at du kan se…nyd når du ikke kan se i mørket…mærk i stedet kroppen, lyt til lydende og glæd dig over du kan høre…

Jeg oplever, at når jeg er taknemmelig (og ofte er det træning og noget jeg minder mig selv om at være), så kommer der af sig selv en accept og kærlig tilstand inden i…
Og det giver overskud og glæde at dele med andre omkring mig :o)

Har du også haft en hård dag?

Nyd det…