Drop hensynsbetændelsen og de lave standarder for dig selv og det du har med at gøre…Et arbejde er ikke kun opgaver, men også hvordan du har det imens…Med så mange timer du lægger på jobbet, så bør det være din egen arbejdsglæde du sætter først…Det handler om hvordan du formidler en problemstilling, når du oplever noget ikke fungerer optimalt for DIG…Det behøver ikke gøre ondt, at sige til og fra…Og stå ved dit behov for at trives…
Hvis du ofte oplever, at du fx ikke bliver hørt i teamsammenhænge, din mening ikke virker til at være lige så vigtig eller en kollega fx ofte kommer med bemærkninger og kommentarer, som får dig til at føle dig ikke-god-nok eller at dit bidrag er uvæsentligt, så er det dig det går udover, hvis du ikke prioriterer at du ér det værd…Du har en masse godt at byde ind med og nogle naturlige talenter, som du gerne må kræve at der rettes fokus på. Overvej evt. om du kan gå til din nærmeste leder og fortælle hvad du synes passer bedst til dig og hvordan du udfolder dig optimalt og så styr dit arbejdsliv ind til at passe til dig.
Ligesådan kan det være en god idé, hvis du oplever at du keder dig, tingene er trivielle eller du ikke føler du får lov at “shine” og bruge dine naturlige talenter, at du supplerer din hverdag med noget, der kan stimulere de kreative, analytiske eller andre sider af dig selv, som dit arbejdsliv ikke fordrer. Det kan oplevelsen af at være mere “hel” og at du får brugt dig selv som den du faktisk er. Med det overskud kan der bliver mere rum i dig ti lat undersøge dit jobliv ift. hvad du egentlig gerne vil…Er du det rette sted, bliver du i tryghed og af frygt for at miste fast indkomst, laver du noget af det du synes betyder noget for dig og din fremtid og måske for samfundet, er det meningsfuldt det du bruger tiden på…SØG bevidst, at lede efter opgaver og muligheder der styrker dine evner…Og sig TIL så du får gjort opmærksom på dine behov…Det må du gerne…
Men det kan ofte føles lidt som om, at det gør ondt at gå på job. Fordi der dukker private følelser op, irritation, bekymringer, stress over om man kan leve op til det man tror der forventes, en konflikt som du ikke synes at kunne gøre dig fri af, uanset hvad du prøver. Eller at det gør ondt netop fordi du “lider”, “keder dig”, eller går med negative uforløste konflikter ift. omgivelserne…
Men bare fordi noget er besværligt og du har forsøgt, så giv ikke op, men sæt din trivsel, som det vigtigste på din daglige agenda. Det er ikke lig med man ikke vil lave noget, vil tage “skal”-opgaverne eller andet – det er bare et udtryk for, at du samtidig med du løser det du er der for, også har det godt imens. Din leder kan desværre ikke sikre det for dig – selvom denne i hvert fald kan skabe rammen gennem tydelighed – det er bare ikke noget du kan være sikker på, ej heller at det er nok.
”Den personlige arbejdslivskvalitet og det sunde arbejdsklima du gerne vil opleve, starter med DIG. Og det skabes ved at vi hver især tager bestik af vores private følelser ud fra den konflikt (indre som ydre) vi oplever, formidler dem på en personlig facon til de rette mennesker på det rette tidspunkt, og altid deler budskabet sagligt og i relation til kerneopgaven.”
Vi vil alle gerne en fremadrettet løsning til vores egen, kollegaernes og virksomhedens bedste…Sæt åben og ærlig dialog (i relation til kerneydelsen) højt på din agenda…Det er når du tør at stå ved dig selv, at det bliver muligt for dine omgivelser at spille bold op ad dig – på en positiv facon. Når du står ved hvad du gerne vil, så kan andre bedre navigere og give dig feedback, opgaver og respons, som får dig tættere på at du har det godt mens du jobber.
At gå på job behøver altså ikke at gøre ondt…
