Sådan undgår du den farlige strudseadfærd…og bevarer det gode arbejdsklima, uden konflikter, sygemeldinger og stress!
Sørg for at der er tøjknager nok…og at alle medarbejdere bliver hørt!
For når du som leder eller kollega negligerer vigtigheden af detaljerne – så risikerer du at ende med 10 frustrerede medarbejdere der stikker hovedet i sandet…
Den enkelte medarbejder har nemlig sit helt eget lille univers inden i, som ingen andre aner noget til…Du kender det jo selv – hvordan dine tanker og oplevelser, tvivl, bekymringer m.m. kan fylde indimellem – og det er helt særligt for dig hvordan du netop oplever det…Uanset om du så er leder, medarbejder eller privatperson.
Vi kan som kolleger og ledere netop derfor kun gisne om hvad en given forandringsproces, mail, udmelding eller andre skift i hverdagen, kan medføre af konsekvenser for den enkelte person i dagligdagen.
Derfor handler det gode arbejdsklima også om at vi udviser omtanke for hinanden. At vi vælger at anerkende forskelligheden i hvad der påvirker os. Uanset om du er emotionelt, analytisk, handlende eller idémagende anlagt, så har vi hver især nogle træk der gør, at vi har unikke behov for at blive “taget vare på” og “føle os inkluderet og set”…og her har både du som kollega, samt dig som leder, et stort ansvar for at tage ansvar for netop det…
For det ER en fælles indsats at løfte i flok…bogstaveligt talt…
Selv små – og for dig – “ubetydelige” detaljer, kan have kæmpe proportioner hos andre.
Så hvis du tror, at du bare kan lade som ingen ting og ikke ser de små pip fra dem omkring dig, som noget særligt, eller hvis du lukker øjnene og håber på det farlige går væk af sig selv, så skal det nok gå det hele…så er du virkelig på glatis (eller kviksand). Og det samme er din virksomhed…
For det er faktisk småting, der kan vælte læsset!
Jeg holdt på et tidspunkt en workshop omhandlende arbejdsglæde og trivsel, indeholdende metoder og øvelser til at tackle og imødegå en større omstrukturering og forandring i en virksomhed.
Lederen ønskede at skabe fornyet opmærksomhed på hvordan vi som individer og som gruppe, kan komme godt igennem processen, mindske stress, tage konflikter i opløbet og sikre god og opbyggende kommunikation. Med det mål for øje, at vi alle har et fælles ønske om at få det til at lykkes i et konstruktivt samarbejde.
Efter teori, øvelser og en øget tillid i gruppen, kommer jeg til en runde hvor alle får lov at byde ind på deres tanker omkring forandringen og beskrive følgende spørgsmål:
“Hvad oplever du er kritisk for netop dig i denne proces?
– samt hvad fylder mest og kan skubbe dig ud af kurs?”
Ud af de 10 medarbejdere, så nævnte de fleste, at det var skiftet til ny lokation, nye lokaler og strukturer, nye kollegaer fordi flere afdelinger skulle slås sammen, frygten for ikke at kunne leve op til faglig eller etisk standard, evnen til at klare balancen ift. det private m.m. Og de fleste var betydeligt påvirket af situationen med en oprigtighed i deres bekymringer for dem selv og den stress de følte.
Men så kom turen til den sidste medarbejder ved bordet – og personen siger så følgende…roligt…men frustreret – og bestemt:
“Jeg har faktisk ikke nogen problemer med hverken nye opgaver, kolleger, længere arbejdstider eller om jeg kan klare de skærpede konkurrencekrav…
Det jeg synes er mest frustrerende og som jeg simpelthen ikke kan slippe af med, samt bliver stresset og irriteret over, det er at jeg ik’ kan ha’ min jakke hængende på den samme knage længere!!
Det er mega irriterende at den skal flyttes fordi vi får nye kolleger”
BUM…
SÅDAN…
Og så sidder kollegerne der og forsøger at holde kæben på plads og undgå øjnene falder ud af kraniet…!
En “lille ubetydelig ting”, blæst op i proportioner…
Af alle ting i den kæmpe omstrukturering, så er det knagen hvor jakken hænges, der er problemet…som det eneste problem…knagen…altså bare den der lille ting man hænger jakken på…ja nemlig…jakken skulle nu hænge et andet sted…på en anden knage…en ny en…hvor den ikke plejer…
“Uanset hvor ubetydeligt noget lyder, så skal det tages seriøst for at få samarbejdet til at virke”
Og det er hele pointen i god lederskab og konstruktivt samarbejde – at man som leder og kollega går de ekstra skridt, for at sikre, at alle er med på holdet…
Du kan ikke undgå, at en forandring påvirker de mennesker, der er involveret. Og ofte, så er det ting du slet ikke selv tænker på kan gå galt, som går galt og vælter læsset.
Jeg lod selvfølgelig kollegaen tale ud, få plads til at lufte sine frustrationer og mærke hvad det gjorde ved vedkommende. Jeg spurgte nysgerrigt ind til hvordan den frustration kom til udtryk til daglig, hvornår det fyldte mest, samt hvad personen havde behov for ift. problemstillingen.
Jeg lyttede, spurgte ind til behovet bag, anerkendte og respekterede tillidsfuldt det der blev sagt, ingen mistro eller fordømmelse, respektfuldt og seriøst.
Stille og roligt løsnede stemningen i rummet sig, kollegaernes nyindtagede, akavede kropsstillinger vendte tilbage til normal stole-positur, vedkommende fandt ro ved at blive mødt i de ophobede følelser. Jeg talte ind i hvad der var vedkommendes egen historie og hvordan det kunne genkendes fra tidligere erfaringer, samt hvad arbejdspladsens andel var i det.
Og midt i denne åbne og ærlige refleksion går det op for personen hvad der er egenandelen i den stress der var. Vedkommende fortæller så, altid at have oplevet, at måtte kæmpe for at finde sin plads, at skulle knokle sig til resultater og ofte har følt, at tingene ikke kom lige så nemt til sig.
Og det giver jo meget god mening…at en knage og det at ens faste plads bliver taget fra en, så kommer til at fylde. Den arbejdsrytme og stabilitet, som personen har knoklet for at skabe bliver “taget fra een”…og igen skal vedkommende kæmpe for at finde sig tilrette i en ny plads blandt flokken…
Den “unormale” situation med forandring på mange planer, skaber uundgåeligt tanker og følelser i en eller anden stress-afart hos de fleste, og så aktiverer det nemmere de gamle mønstre hos os.
For når underbevidstheden, som indeholder de gamle uopfyldte behov og prægninger, står for (plus-minus-cirka-der-omkring) 95% af vores adfærd, så ser vi det ikke altid selv…før vi stopper op og tør reflektere over årsagerne.
Løsningen blev – så simpelt det kunne være – at medarbejderen fik lov at beholde sin knageplads…”Det var jo bare en lille administrativ beslutning som ledelsen tænkte ville være naturligt”, som det blev nævnt bagefter. Og ikke noget der havde større effekt på arbejdsdagens rytmer.
“Vi har alle vores egne verdensbilleder – og det skal du tage højde for når du vil
skabe et godt arbejdsklima – både i din kommunikation og i dine handlinger.”
Du kan derfor ikke forvente, at dine medarbejdere eller kollegaer hører det du hører eller tolker det du tolker og vi må som fælles mål vælge et ønske om at løfte i flok.
Og det indebærer, at vi er nysgerrige på hvilke mennesker det er vi omgiver os med.
For hvis du ikke gør det, og stikker hovedet i sandet…ja så går du glip af det det sker omkring dig…og vil stå alene tilbage uden en samlet styrke til at flytte dig selv og resten af flokken det rette sted hen…
Det er både dig som kollega der har ansvar for dit private drama…og så er det ledelsens ansvar at vide det er sådan vi fungerer og tage vare på sine ansatte…at lytte…at skabe rum til udvikling…og undgå at negligere eller “nedgøre” petitesser…og som leder også at vide, at nogle gange er det altså også din facon og måde at agere og kommunikere på, som skaber problemer…du er ikke fritaget bare fordi du har en anden position…
For det ER vitterligt een fjer (eller knage) der bliver til 10 høns (eller strudser)…så snart omstændighederne fordrer det…hvis ikke vi passer på, hvor vi hænger overtøjet!
5 konkrete tips til øget omtanke & trivsel på arbejdspladsen
Derfor får du til slut, 5 konkrete tips til at øge trivslen, samarbejdet og sandsynligheden for at alle omkring dig kan følge med og både føler sig set og inkluderet – så det hele ikke skrider i svinget:
- Vis omtanke for helheden ved at tage ansvar for dit eget private drama
- Vær nysgerrig på hvordan dine kolleger og medarbejdere fungerer og respekter deres forskellighed
- Gå åbent og ærligt ind i konflikter med intentionen om bedst mulige løsning (undgå strudseadfærd)
- Opøv en venlig og anerkendende kommunikationsform
- Lyt til behovet bag det der siges – og hav tillid til den positive intention
