Din adfærd er ikke altid din egen…
Du kender det nok også selv…At ting skal være på en bestemt måde. Du skal tænke, føle, opføre dig og helst mene noget bestemt.
Og hvis ikke du selv gør det, så gør medierne det. Sundhedsguruerne. Den rette kost, så og så mange kalorier, den og den type børneopdragelse, de og de holdninger. Maden skal spises på en bestemt måde for alt andet er forkert…
Fik du ikke også at vide nogle ting du bare ikke måtte, eller noget var altså på en helt bestemt måde…og så gentager du det som voksen?
Husker du ikke, at du engang sagde, at “sådan skal jeg aldrig opdrage mine egne børn”…og hvad sker der så…en dag står du der og så siger du PRÆCIS det samme som din mor eller far sagde til dig…
Det er lidt som om vi bliver inficeret eller
kontamineret med vores omsorgsgiveres adfærd…
YAK! tænkte jeg den gang jeg opdagede at jeg faktisk havde adopteret og “kopieret” den præcis samme adfærd som dem omkring mig…jamen…hvis jeg ikke længere synes at penge er det vigtigste – hvad er så min egen stemme i det her liv…min egen holdning?
Det går galt når du forsøger at presse dig selv ind i en form…
En form, som andre har lavet til dig…
Prøv at hør…de eneste væsner der stiller sig til freds med en firkantet kasse andre har stillet frem til dem – det er da kattene…de har jo en fest med en papkasse…
Men det har vi altså sjældent som mennesker…
Vi er kantede, buede, runde, lige, skæve, underligt bøjede, finurlige, krøllede…
Vi er helt unikke og enestående…Og ingen andre end dig er som dig og har aldrig været som dig og vil heller aldrig blive det…
Jeg har altid hørt og lært, at:
- Den bagte kartoffel må ikke moses og den skal spises på en helt særlig måde
- Du skal trykke tandpastatuben i bunden og ikke i midten (ih det er så besværligt)
- Fødderne må ikke være oppe på sofabordet (jeg er jo træt og det er super behageligt)
- Du må ikke dreje rundt på sofastolen (jamen den kan jo…og det er skide skægt)
- Brødkrummerne skal altid fejes væk når du har skåret franskbrød (ja pas på der ikke er noget til musene)
- Shampooflaskelåget skal lukkes efter brug (ellers fordamper det eller hvad?)
Og jeg kan LOVE dig for at jeg opretholdt de normer hver evig eneste dag over for min daværende kæreste…Hun fik altid at vide hvis ikke hun gjorde “som man skulle”…
JEG havde ikke tænkt over det, men blev bare sur når tingene ikke var som jeg ville have det.
Vi kom endda op at skændes en aften jeg havde lavet mad…ja…bagte kartofler…Jeg havde sirligt pakket dem ind i staniol, den HELT rette mængde smør og salt, bagt i PRÆCIS de rette antal minutter og grader. Stearinlysene var tændt, smøret sat på bordet, baggrundsmusikken kvidrede lunt, sovsen var klar, kartoflerne blev pakket ud på tallerkenerne, jeg gjorde klar til at nyde den ved at skære lidt af skrællen, spise den med en ske i een bid af gangen…super stolt af dette pragtmåltid !
OG SÅ SIDDER HUN OVER FOR OG HELT CRAZY FLÅR HUN SØLVPAPIRET AF KARTOFLEN !
Hun moser, maser og smadrer den hele med en gaffel, ud på tallerkenen, drysser overdrevet meget salt på, næsten ikke noget smør og så spiser hun den med et stort veltilfreds smil…Tak for mad!
Årrrrh jeg blev irriteret…Sådan spiser man ikke en bagt kartoffel…
Ja..og så begyndte vi at skændes om det…og om vores fiktive børn vi måske kun en dag skulle have, så heller ikke måtte mose kartoflen…
Og lidt om man så heller ikke måtte lave softice…det må man altså ikke…
Og heller ikke gå fra bordet uden at have spist op…
Den aften gik jeg alene i seng…
Her er lidt inspiration i en video om at indgå i relation med andre…
Alle de normer gjorde mig irriteret…og jeg påpegede ofte hvad der ikke var liiige i mit verdensbillede…
Og så en anden dag FLEJNEDE hun på mig!
“Nu skal du fand’#%&!€me holde op med at irettesætte mig hele tiden og sige hvad jeg gør galt!”
Min prompte respons var armene over kors og “det gør jeg da ik’!”…
Men altså…jeg kunne jo godt se at det var usmart at have en sur kæreste og valgte at kigge indad og se om jeg mon ikke også havde en andel i det…Og så indså jeg netop det…jeg var et “bør”-menneske…
OH MY GOODNESS…
Jeg var en repeterende, automatisk robot der bare sagde og gjorde som jeg havde fået besked på og lært hjemmefra hvad der var rigtigt og forkert…
Gåsehud…
Jaix…Kan du genkende nogle konflikter der lurer rundt om hjørnet hjemme hos dig selv hva’ [firstname,fallback=] 🙂
Du skal beslutte dig for hvad det giver mening at du bruger dit liv på!
Vil du gerne se tilbage og tænke på:
– Hvor godt du sørgede for at tingene var i orden?
– Hvor pænt dit sofabord var og hvor fint du sad i sofaen?
– Hvor mange der ikke kunne sætte en finger på dit hjem?
“Ja, han var godt nok en ordentlig person, der havde styr på tingene…”
Jeg fandt ud af, at livet simpelthen var for kort til at beskæftige sig med de små nippe-pille-negativ-du-må-ikke-alt-skal-være-i-orden-ting…og ville gerne være mere afslappet omkring mig og andres adfærd…
Så hvad vil DU?
Beslut dig for det…og begynd så at øv dig i at være mere som du gerne vil være…
Tolerant, kærlig, sårbar, overbærende, nysgerrig på andre….
Når først du vælger kan du begynde at gøre dig fri…
God fornøjelse 🙂
Husk: Den bagte kartoffel må godt moses !
For livet ER altså for kort til at gå op i petitesserne…undtagen når det er katte…dem må man godt gå op i… nuurhh 🙂
Pssst…Her kan du få et smil på over katte der hopper ned i kasser…
