StayTrue Mentorstøtte
Nærver
Omtanke
Professionalisme
13 UGERS MENTORSTØTTE
Visitation & forventningsafstemning
Den personlige treparts-dialog om borgerens problemstillinger skaber overblik og effektfuld igangsættelse af sagsbehandlingen.
At få afklaret hvad der skal til for at flytte den enkelte borger, i samspillet mellem sagsbehandler og mentor, er en måde at få skabt grundlag for den videre proces.
På visitationssamtalen kan både borger, sagsbehandler og mentor være tilstede og skabe de første vigtige skridt til at sikre en vedvarende fastholdelse i forløbet.
Udbytte
- Sagsbehandler klarlægger rammen og ønskerne for indsatsen
- Borgeren får en personlig kontakt og grundlæggende forståelse for forløbet
- De enkelte delmål afstemmes og bliver tydelige milepæle undervejs
- Samtalen kan medvirke til mere motivation og commitment hos borgeren
- Sagsbehandler kan med sikkerhed igangsætte en professionel indsats
- Mentor har en klar plan og rød tråd at følge, så investeringen giver mening
Relationsdannelse & tillid
Ethvert menneske har brug for at blive mødt i øjenhøjde og med respekt for de behov og forskelligheder der er. Ved at afholde ugentlige personlige samtaler med borgeren, sikres en opbygning af tillid gennem et ligeværdigt samarbejde hvor der stilles krav i et tempo, som den enkelte kan leve op til.
De fleste borgere kan have negative erfaringer – eller slet ingen – med fx arbejdsmarkedet, og har ikke samme grad af modstandsdygtighed over for forandringer. Ved at udvise vedholdenhed og omtanke for de særlige hensyn der er, kan borgeren begynde at føle sig klar til forandring
Udbytte
- Borgeren opnår genkendelighed og struktur på ugentligt basis
- Der opbygges gradvis tillid til processen og samarbejdet
- Rammer og mål for indsatsen integreres i borgerens mindset
- Frygt og modstand på processen mindskes og der opnås øget stabilitet
- Langvarig fastlåsthed, demotivation eller andre begrænsninger afdækkes
- Sagsbehandler oplever en vedholdende indsats og professionel tilgang
Afklaring af værdigrundlag
Gennem den opbyggede tillid til samarbejdet med mentor forsøges opbygning af øget selvstændighed og egenmotivation hos borgeren. Vi skal så at sige “have borgeren med på holdet” ved at deres unikke behov og ønsker inkluderes i processen. Borgeren kan opleve tilbagefald og demotivation, som under hele forløbet håndteres via støttende samtaler og håndholdt vejledning.
Frem for at se begrænsninger støttes borgen også i at se muligheder og opbygge et mere positivt mindset og evne til at se værdien i at flytte sig til et nyt sted. Gennem personlige samtaler både ude af hjemmet og i eget miljø, kan nye færdigheder opbygges og de konkrete indsatspunkter kan sikres.
Udbytte
- Borgeren undervises og støttes i at forstå sine begrænsninger
- Konkrete samtaleteknikker låser op for negative tankemønstre
- Borgeren styrkes i tackle psykiske vanskeligheder
- Konflikter og vanemønstre identificeres
- Personligt udviklingsarbejde understøttes
- Samarbejdsvilligheden øges og en mulig afklaringsplatform dannes
Fastholde progression
De aftalte indsatspunkter fastholdes som omdrejningspunkt for dialogen med borgeren når denne oplever modgang, fastlåsthed og tilbagefald i evt. misbrug samt psykiske problematikker. Ved ugentlige personlige samtaler støttes og fastholdes borgeren i forløbet, så den rette vurdering kan foretages på sigt. Indsatsen kan fx være støttende samtaler ift. angst eller depression, støtte til psykiatrisk behandling, struktur i hverdagen, virksomhedspraktik, funktionsafklaring i eget hjem o.l.
Ved at motivere og støtte borgeren gennem en ofte omfattende afklaringsproces – som denne typisk ikke kan klare alene – fastholdes borgeren i at opnå de mål, som sagsbehandler har opstillet.
Udbytte
- Der opnås dokumentation af de aftalte tiltag for borgeren
- Der opnås konkret viden om borgerens begrænsninger og skånebehov
- Der klarlægges evt. længerevarende behov for støtte
- Borgeren opnår nye erfaringer
- Der gennemgås fx psykiatrisk forløb, angstbehandling, funktionsafklaring m.m.
- Der trænes øget selvstændighed i egen hverdag
- Der opnås erfaringer med at styrke sociale færdigheder
Dokumentations-rapport
Efter mentorforløbets indsats er der brug for skriftlig dokumentation til at understøttes og dokumentere effekterne af indsatsen, samt danne grundlag for den videre vurdering af indsatsen med borgeren.
Ved at få tydelig, præcis og overskuelige beskrivelser af både begrænsninger, sociale færdigheder, arbejdsmarkedsevner, helbred og andre relevante forhindringer for selvforsørgelse, kan sagsbehandler og evt. rehabiliteringsteam foretage en vurdering på et sagligt og veloplyst grundlag der tilgodeser både myndighed, lovgivning og den enkelte borgers situation.
Udbytte
- Der leveres en skriftlig rapport på den enkelte borger efter endt mentorforløb
- Alle indsatsområder ift. de opstillede formål dokumenteres
- Borgeren opnår øget erkendelse af sin situation gennem evaluering af forløbet
- Sagsbehandler har opnået at forløbsindsatsen er givet godt ud
- En afslutningssamtale med borger og mentor afholdes
- Dokumentationen hjælper borgeren videre med en respektfuld afrunding
Du kan læse mere om vores mentorpakker her
Hvorfor vælge os
Ugentlig indsats og kontakt til borger
Hver uge afholdes et personligt møde med borgeren, samt opretholdes en telefonisk dialog, herunder brug af sms, samt mail når aktuelt.
Ved evt. fravær fra en samtale følger vi op samme uge og er nysgerrig og anerkendende i tilgangen, da der ofte er en årsag til manglende stabilitet. Dialogen går her på at genskabe rytmen og tilliden til processen i den enkeltes hverdag.
Som mentorer er vi fleksible og kører til borgeren i eget hjem, men motiverer også til, når muligt, at borgeren træder ud af egne rammer og møder på lokalt kontor i lokalområdet eller i det omkringliggende samfund og bymiljø.
Indsatsen går altid på at opbygge og finde frem til ressourcerne frem for begrænsningerne, så fokus ligger på en løsningsorienteret tilgang der kan sikre de relevante tiltag frem mod rette forsørgelsesgrundlag.
Vi er rolige og anerkendende i vores tilgang og skaber psykologisk tryghed for borgeren gennem medmenneskelighed og faglig ekspertise.
Vi har også et indgående kendskab til psykiatriske forløb og andre krævende tiltag i et afklaringsforløb.