#11: LEV DINE DRØMME

Torben-Rif-staytrue-selvudviklingNår du ikke går efter dine drømme og ikke tør at forfølge de fornemmelser du har for hvad du egentlig brænder for eller kan mærke du har lyst til, så risikerer du, at lægge en dæmper på din egen livsglæde og give plads til tvivl, bekymringer, usikkerhed og mistillid til at det du mærker er det rette.

I dette afsnit af Det Forunderlige Hjørne møder vi derfor Tai Chi mester Torben Rif, der er et levende eksempel at det godt kan lade sig gøre at gå efter det du gerne vil – også selvom økonomien ikke altid er lige god.

Torben har trænet kampkunst i mere end 30 år og  ved hvad det betyder, når du ikke mærker efter hvad kroppen har brug for. Gennem Tai Chi har han lært hvordan man kan være tilstede og fuldt nærværende i det man gør, mens man gør det.

Som ung mand var det fascinationen af kampkunsten, der tiltrak ham og var drivkraften. Men han oplevede til gengæld også, at alle de timer og glæde han brugte på at gøre sig klar til en konkurrence, blev ubetydelige med det samme han var færdig med en kamp…han blev ofte efterladt med et vakuum og en tomhed og kunne grave sig ned i flere måneder bagefter hvor ingen skulle tale til ham. Hvor lunten var kort og irritationen svær at slippe.

Torben indså, at han higede efter anerkendelse udefra, via gøremål, medaljer og sin kunnen – at være god nok – og at resultaterne til stævner og det at “kunne” noget særligt boostede hans selvtillid…men ikke selvværdet.
Torben begyndte derfor i stedet at glæde sig over de små ting, som dagligdagen og træningen gav ham – han fokuserede på alt det gode undervejs, frem for kun på målet.
Og så fandt han en årsag til hvorfor mange mennesker ikke kommer videre med deres ønsker og føler sig låst fast – og den hemmelighed begyndte han selv at leve efter, så motivationen og det indre drive – den ultimative kraft – kunne få lov at blomstre.

Ved at vælge at anerkendelsen skulle komme indefra og at finde ud af hvorfor han egentlig lever sin drøm og gør det han brænder for, så kunne han nu gøre en forskel for andre og sig selv på mange flere planer, ved at være i balance mellem at gøre og være, at motivere og støtte…

Hør et inspirerende bud og en personlig historie og vinkel til hvordan du kan gå efter det du gerne vil, hvorfor det er vigtigt at følge sine drømme, samt hvilke konkrete teknikker og råd, som Torben har lært virker når du gerne vil have det godt, vil være glad og tilfreds, få energien og overskuddet tilbage og rent faktisk nå dine mål.

Du finder mere om Torben Rif på torbenrif.com hvor du kan læse om hans mentorforløb og personlige udviklingskurser.

Derudover kan du finde Tai Chi kurser på ptcc.dk, der er den officielle side for Practical Tai Chi Chuan organisationen i Danmark.

En stor tak til min gæst i denne episode for at ville dele og tusind tak til dig, der lytter med.

DET FORUNDERLIGE: Når post-it noter bliver din bedste ven, så var der bare en gammel bedstefar som var mega langsom, kæmpebrødet i tank-top bliver væltet i gulvet, tab dig bare ved at tænke anderledes, samt den ultimative kraft er i os alle.

SPILLETID: 1 time 2 minutter 33 sekunder

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

glad
10 simple ting du kan lave allerede i dag, som kan gøre dig gladere
StarTrek
Pas på din personlige integritet på jobbet
lytte oprigtigt
Bliver du på din egen banehalvdel? Konkret guide til empatisk kommunikation

Tags