Her er et ‘must-read’ til alle dem der siger JA til alt for meget…
En ærlig, forfriskende, til tider provokerende, fagligt højkompetent og personligt frisættende bog, som virkelig sætter det at passe på sig selv i perspektiv.
Med helt jordnære eksempler fra både arbejds- og privatliv, guides du som læser gennem de svære situationer, som de fleste mennesker kan genkende i deres liv.
Og du får sat en pejling på hvilken adfærd du kan bruge når du har aller mest brug for det, samt hvad der skal til for at sige NEJ når du faktisk mener NEJ. Og ikke risikerer igen igen, at du går ud over dine egne grænser og sætter din egen autenticitet over styr, samt bukker under for en manglende ligeværdighed i den relation du indgår i.
Om bogens indhold beskrives bl.a.:
“Denne bog er for dem, der kommer til at sige JA til alt for meget. Enten fordi de ikke tør sige NEJ, eller fordi de bare ikke kan vælge og gerne vil være med i det hele. Uanset årsagen så kommer de til at gå glip af alt for meget.
Ny forskning viser, at det ikke at kunne sige NEJ har en radikal indvirkning på det liv, vi kommer til at leve, og i særligt grelle tilfælde kan det føre til dødelige sygdomme. Under alle omstændigheder så er det ikke kun vores psykiske livskvalitet, men også vores fysiske helbred, der står på spil.
I bogen præsenterer forfatteren de fire NEJ’er, som læseren med fordel kan lære at kende og bruge: Det kompetente NEJ, det kærlige NEJ, det forunderlige NEJ og det resolutte NEJ. Der er væsentlige forskelle på disse NEJ’er, og på i hvilke situationer de er gode at benytte sig af.
Bogen vil, sammen med de inkluderede øvelser, gøre læseren i stand til at fornemme sine egne indre ressourcer og herigennem få lettere ved at sige NEJ. Til både ydre og indre krav og ønsker.
Til andre – og til sig selv.”
Kunsten at sige NEJ, er en bog der med fast og kærlig hånd guider dig til at bevare og styrke din egen personlige power – den der kommer indefra og ud og baner vejen for at du også kan leve det liv, der giver mening for dig – uden at blive drænet for livsenergi undervejs.
Bogens udgivelse er d. 4. april 2017, via FADL’s Forlag og du kan læse mere og bestille den direkte her:
Kunsten af sige NEJ – af Sebastian Nybo
God fornøjelse 🙂