Få svar på dine spørgsmål

Svar: De fleste metoder er brugbare, men det afhænger udelukkende af hvor du selv befinder dig rent udviklingsmæssigt. Nogen oplever, at have gavn af meditation, nogen af mentaltræning, andre drager nytte af personlig coaching, mens helt tredje bare har brug for inspiration og blive motiveret til at gå efter det resultat, de allerede har stillet ind på.

Uanset hvad, så er det vigtigste, at mærke efter og lytte til dine egne signaler og have tillid til, at det kan løse sig. Vedvarende forandring kræver tid og indsats.

Det første du kan gøre er, at begynde at fokusere på alt det i din hverdag, der er positivt, de ting der fylder dig med energi og gør dig glad. Og så prioriter små åndehuller til dig selv, hvor du kun gør det, du har brug for – uden at tage hensyn til andres behov.

Lav evt. 5 minutters åndedrætsøvelser hver morgen, til at opbygge større følelsesmæssig stabilitet, mere energi og ro i krop og sind.

Svar: Hvis du oplever, at have svært ved at stå imod og tackle de ydre omstændigheder, så kan det skyldes, at du ubevidst er bundet af overbevisninger og holdninger, som er påført dig gennem livet. Dvs. at du som voksen, per automatik, reagerer ud fra et forældet perspektiv, visse oplevelser har sat i dig.

Begynd dagligt med at stoppe op og observere dine reaktioner. Læg mærke til hvad i dine omgivelser, der trigger dig. Og begynd så at flytte fokus når det hober sig op i dig. Tag lidt frisk luft, tænk på drømmeferien eller det der gør dig rolig. På den måde gør du dig selv energineutral og kan lave rigtige værdimæssige sondringer, uden at hidse dig op og lade automatpiloten overtage.

Derudover vil en kompetent coach være et godt middel. Få klarhed over hvad der driver dig til ustabilitet, og indarbejd nogle redskaber til at modvirke det.

Svar: Indenfor personlig udvikling er der en jungle af tilbud. Det kan være svært at vide hvilke du skal anvende. Nogle universelle redskaber, som dokumenteret har en effekt, til bl.a. at skabe større overskud, øget fokus, energi og psykisk stabilitet, er meditation og yoga, generel motion, sund kost, aktiviteter der gør dig glad og positive relationer er ligeledes virksomme.

Bryd tabuet og find evt. en guide, der på egen krop har erfaring med personlige transformationer, en du føler tillid til, og overvind din frygt for at starte eller tvivlen om det virker. Forsøg dig frem og hvis du efter tid ikke mærker fremskridt, så søg andre midler. Uanset hvad, så mist ikke håbet. Selvmotivationen er nemlig det første der ryger.

Du ved det virker, når du oplever, at du er mere glad, positiv eller er bedre til at slippe tankerne. Når andre lægger mærke til du har forandret dig eller når dine tidligere konflikter er lettere at håndtere.

Svar: At være nærværende er en egenskab alle mennesker har i sig og den kan trænes!

Det er ikke kun forbeholdt nogle få, men handler i sin simpelhed om, at lægge mærke til det der er – lige nu – lige her. Dvs. hver gang dine tanker er i enten fortiden eller fremtiden, når der kører en film for dit indre blik, når du bekymrer dig eller gerne vil væk fra noget ubehageligt, så er du ikke tilstede. En god tommelfingerregel er, at der hvor din krop er, der er nuet…Kroppen er altid tilstede – den kan ikke være andre steder – det kan kun dine tanker.

Derfor – accepter dine følelser, tanker og reaktioner – begynd at observere dem i stedet for at lægge låg på. Slip det du alligevel ikke kan ændre og hav tålmodighed med dig selv. Øv dig i at handle, når du mærker et behov for at sige noget, afslutte noget eller forstå det der sker.

At være tilstede med det der sker uden at lade sig fange ind af det, er at være tilstede – og det vil automatisk hjælpe dig til at finde mere accept af tingenes tilstand, give dig en øget indre ro og skabe bedre relationer.

Du vil rent faktisk kunne hvile i dig selv.

Svar: En professionel indsats, der reelt kan skabe effektive resultater, kræver vilje til handling og dermed også ressourcer. At investere i dig selv, er en gave for livet. Hvis du føler, at dig selv og dit eget “helbred” er vigtigt, vil du nemmere kunne afsætte midlerne.

Du kan dog altid nøjes med et lille skridt ad gangen, og blot vælge en enkelt løsning nu, som matcher dit behov og det beløb du har til rådighed. Du vil med mine løsninger altid få en direkte virkning og umiddelbar effekt, som vil være tydelig for dig.

Hvis du ønsker optimal effektsikring, er det helt essentielt, at tænke i bredere indsats og flere virkemidler. Vi lærer forskelligt, vi er forskellige, og et enkelt kursus sætter nye processer igang, der skal følges op og landes optimalt.

Ring til mig og lade os tage en uforpligtigende snak om hvordan du bedst muligt kan komme i mål med dine ønsker.

Jeg tilbyder fx også personlig coaching, både som face-to-face, men også via Skype hvis du bor langt væk. Du kan klikke og læse mere om personlige samtaler.

Derudover tilbyder jeg et donationsprincip, så hvis du ikke har alle midlerne til mit forløb, så kan du skrive til mig med det du oprigtigt føler du kan finde af penge, og så betaler du blot det. Og du behøver altså ikke have dårlig samvittighed, for jeg mener det 100%.

 

Har du andre spørgsmål?

Stil dit spørgsmål her