Gennem de flestes opvækst påtager vi os vores forældres, læreres, venners og samfundets måder at se tingene på – opvejer vores egne tanker og idéer ifht. omgivelserne. Og ofte, så ender vi med at lade andres holdninger og meninger være dem vi bruger som vores guide. Vi lader vores eget system “overrule”…

Har du måske ikke engang sagt – “jeg opdrager aldrig mine børn på samme måde mine forældre har gjort”…men hvad gør vi – ser os selv sige eller gøre de samme ting, som vores mor eller far gjorde…;)

Og det betyder blot, at over tid, så “glemmer” vi eller “forlader” faktisk vores eget indre barn og stemme…vi har været så vant til at få ‘nej’ og ‘ja’ som små, at vores indre kompas er gemt laaangt væk og sløret af andres overbevisninger, frygt og bekymringer…

Og når du så som voksen står en dag og er alvorligt syg, som jeg blev fordi mit kompas var gemt langt væk indeni, så er opgaven at genfinde dig selv igen – hvem er du egentlig indenunder al nervøsiteten, irritationen, tankemylderet, frygten for afvisning, ikke føle dig set eller bange for at give din mening til kende….?

Og fordi du een gang har tænkt eller erfaret, at du måske gerne ville være bare en smule gladere, vil noget der er lidt mere “dig” i dit job eller er tilstrækkeligt træt af altid at føle du ikke er god nok, så kan du jo ikke bare “glemme” den tanke igen…du HAR jo tænkt den…

Og så kan det til tider give en sorgfuldhed inden i – en følelse af at det er “op ad bakke” at være dig – at du bare nogen gange kunne ønske, at der kom en eller anden og tog dig i hånden og sagde at det nok skulle gå – en der redder dig fra den lænke, som der ligger på din indre glæde og lethed…

Når vi længes så er det ofte fordi vi har et hak i vores selvværd eller et mangelfuldt behov, som har brug for at hele og blive fyldt op. Det du længes efter finder du i dig selv og en vej dertil er at møde dig selv, som det barnlige glædesfyldte jeg der også ligger i dig.

Husk din indre barnlige glæde – og vælg ud fra den

For det er ikke fordi der er noget galt med os hver især, at vi har de udfordringer vi har – det er faktisk fordi du inderst inde har nogle uforløste behov, gamle følelser, som du ikke blev mødt på, valg du har truffet som du har det skidt med fordi de var uetiske osv…

Så mit budskab til dig er, at uanset hvad du måtte synes er dine dagligdags tanker omkring hvad der fylder hos dig, som du gerne vil ændre eller lave om på, så husk, at en tanke, følelse eller impuls altid har en oprindelse og årsag…

Og når først du indser hvorfor du har det som du har det – så ser du pludselig, at der er en kerne af uhæmmet, naturlig, fri glæde og latter i dig…hvor du kan mærke, at du er så let og tilfreds fordi du “fandt” dig selv igen, at udfordringerne du har bliver mindre betydningsfulde…
Måske har du bare glemt, at du engang var ham den lille, glade, kreative dreng, som troede på, at Zoologisk have rent faktisk ville finde, opvokse og fremvise det papmaché-dyr, som du havde lavet, i en stor konkurrence, fordi det fortalte din klasselærer i et kærligt forsøg på at motivere sine elever til at være begejstrede for at have formning…

Måske har du siden da gået med en følelse af at være “snydt” og svigtet på tillid fordi du blev så ked af, at det ikke passede bagefter…og den følelse er så gentaget adskillige gange i andre situationer fremover og hver gang har dit sind bare puttet det i en indre kasse, der hedder “svigt”…
Og måske har denne grundoplevelse og -følelse gjort, at du som voksen til tider føler du ikke helt tør åbne op for andre eller har svært ved at give dig hen til intimitet med et andet menneske? ;o)

Mærk det der er, beslut dig for at du gerne vil ændre det, find erkendelsen i grundårsagen og bring den indsigt ind i følelsen hver gang du oplever det fremover – sådan afkobler du dig fra det, du ikke ønsker skal styre dit humør længere…

Enjoy ! ;o)