Jeg sad forleden derhjemme – midt i en god bog, pejsen knitrede, stolen bar min tilbagelænede vægt, tæppet omfavnede mine ben, theen varmede halsen og roen og stilheden arbejdede perfekt sammen…

Det gav mig enormt lyst til at dele den glæde med dig i håb om at det kunne smitte lidt og give dig en rar og afkoblende fornemmelse… Måske kender du selv situationen jeg beskriver?

Jeg kunne mærke en tiltagende glæde indeni, en form for fred, ro, et stille smil og en taknemmelighed over for alle de skønne mennesker jeg får lov at møde. Over hvor priviligeret jeg er at kunne sidde under et tag med varme og hygge. At kunne smile, gå, tænke, tale. At der kommer vand ud af vandhanen, at glæden er større end det negative. At jeg har lært hvordan jeg tackler dagligdagens udfordringer og ikke lader omstændighederne styre mig, men selv er herre over mine reaktioner…

For sådan var det bestemt ikke altid. Før i tiden var normalen at have frygt for konflikter, svært ved at sige fra, frygt for at vise sårbarhed, en indre følelse af skyld, negative tanker, svært ved at få ro i knoppen ved sengetid, nemt ved at blive irriteret og ikke helt synes det var rart at få ros eller føle det ubehageligt når folk talte om følelser (eller selv skulle sige følelsesladede ting…gisp!) eller når andre viste kærlighed til mig.

ALLE de ting har jeg ikke længere…og det er SÅ fedt og har givet mig den største gave – at kunne videregive redskaberne jeg bruger og de ting jeg har erfaret reelt virker…så du og dine relationer også kan navigere lige præcis derhen i gerne vil.

Men ville det ikke være rart at bære den rolige, stille glædesfyldte følelse med dig i alle dine gøremål og ikke lade dig påvirke så meget af det omkring dig?

Kan du heller ikke altid følge med?

Det er også nogle gange som om, at det er lidt lettere at føle de rolige, rare, glædelige følelser og fornemmelser – når omgivelserne støtter det…midt i trafikken, på jobbet, med ungerne?…nej vel..ikke altid lunten er lige lang…

Nogle gange glemmer vi måske endda helt at der ER glæde og bliver pludselig klar over at vi er lidt knotne…? (eller nogen siger det til os)

Mange jeg taler med, oplever at de først bliver klar over de har glemt at koble af med jævnlige mellemrum, den dag de skal på ferie og så bliver syge to dage efter…Kroppen opdager du endelig slapper af og giver den lov til at slippe stressen. Og det gør den så på bedste vis gennem feber, varme, sved osv. Den hjælper os egentlig bare…men nøj det kan være provokerende…

Det interessante er dog, at stort set alle jeg møder i mit rådgivningsarbejde, gerne vil have en mere vedvarende og gennemgående tilfredshed, overskud, energi og føle sig i balance uanset hvor de er og hvad de måtte møde af udfordringer…
For det er jo ikke fedt nogle gange at være så irriteret eller bekymret, at det fuldstændig styrer ens humør og evne til at tænke klart og være rolig?

Den gode nyhed er dog…at det KAN man rent faktisk godt…hvile roligt og neutralt i sig selv og møde udfordringer åbent, tillidsfuldt og med evnen til at træffe de rette valg og skelne mellem rigtigt og ‘forkert’…

Du skal bare være dig selv og stå ved dine skævheder 🙂

Hemmeligheden er, at du bare skal være dig selv.
(Egentlig er det ikke en hemmelighed, men mange har glemt det eller er ikke helt klar over det er så simpelt…svært til tider og ikke altid nemt…men simpelt er det)

Det er bare ikke nemt at være sig selv hvis du i forskellige situationer har et ustabilt fundament, hvor du ikke tør at være dig. Hvis dit fundamenet du har bygget dit liv på er lidt skrøbeligt og det din opvækst har lært dig, ikke helt er sådan du inderst inde er? Men andres væremåde, holdninger og bestemmen har bare præget dig til det der i dag er dine vaner?

Hver gang du lægger låg på en følelse, fornemmelse, ikke siger fra når du skal, ikke tør give udtryk for dine holdninger, ikke anerkender du har nogle tanker fordi de er ubehagelige, ikke skaber plads til stilhed og ro til at mærke dig selv, ikke tager vare på din krop, arbejder med din frygt m.m., så lægger du lag på lag af overskygninger og slør ind over dig selv…Til sidst kan du ikke se dit eget center og den kerne i dig, som er fuldstændig uafhængig af omgivelserne og hvorfra du henter din styrke.

Måske har din opvækst sløret dig lidt til? Lagt et askelag, som du faktisk gerne vil af med?

Det er muligt…du skal blot ønske at ville det, og så bruge de teknikker der virker.

Hvis du har lyst, så kan du jo starte processen med at hvile endnu mere i dit eget center ved at have fokus på følgende:

• Anerkend, at du har de følelser du har – det er helt okay – de er jo blot en del af dig (9 ud af 10 af dem er gamle følelser, som du har haft før – baseret på oplevelser tidligere i dit liv)
• Læg mærke til dine omgivelser og deres reaktioner. Hvad gør de ved dig? Er du det rette sted?
• Observer dine egne handlemønstre og stop op hver gang der er noget der “stritter” på dig, trigger dig, ikke er optimalt – så er der noget at arbejde med
• Beslut dig for din tilstand – hvordan vil du gerne agere og have det? Og hver gang du så ikke gør det, så mind dig selv om at det er okay og reflekter over hvordan du kan handle anderledes næste gang
• Prioriterer tid til dig selv og tænk positivt og anerkendende om dig selv​