Kan du huske den gang du brød ud af æggeskallen?

Den gang hvor du kunne mærke, at NU var det altså LIGE før, at tingene de skulle til at ske og du endelig kunne komme igang med det du ville…

Eller at du har lurepasset den i lidt flere dage, måske uger (eller år?…sshh…ja det sker for nogle) og har forsøgt at udskyde din klækkedato så lang tid som muligt?

Eller måske “klækkede” du og dine illusioner og forsvarsværker brød ned – du kunne ikke længere se dig selv i det liv du havde skabt?

Hvad sker der når vi kæmper imod livets impuls?

Ægget udvikler sig ikke…det rådner…

Kyllingen dør inden i skallen (og inden i sig selv?)

Det er rigtig vigtigt at varme og ruge dine ideer, ønsker og begær, så det der naturligt inde i dig, venter på at komme frem, får så meget omsorg og positive vækstvilkår som muligt. Men på et tidspunkt kan du ikke ruge mere for så koger du ægget til “skidne æg” og det er altså IKKE min ynglingsret…

På et tidspunkt i processen vil livet helt naturligt ønske for dig, at du springer ud i at klække skallen og det trygge og gøre det du gerne vil, det du brænder for, det der vækker dig i live, det som bidrager og forskønner og opløfter din og andres liv.

Hvor længe har du ligget i din skal og overkogt så du ikke længere kan komme ud fordi du er mør? Måske er det nu du skal tage hanekammen på og sige:

“jeg gør det!…Her er jeg verden…! Dette er mit bidrag…”

Jeg møder mange, som siger, at de ikke ved hvad der gør dem glade eller hvad for en vej de så skal gå, nu de godt kan mærke, at det vil gavne dem at gøre noget andet.
Mange kan ikke overskue konsekvenserne – fx vil partneren ikke kunne “følge med” og forstå deres “nye valg og jeg”, deres inderste ønsker er lidt noget andet end det job de er i nu, de ser sig tit sure på andre og skyder skylden på omstændighederne o.l.

Det er vigtigt at huske, at hjernen har det med at se slutresultatet med alle begrænsninger mod det mål…så når vi ikke “ved” hvad vi skal gøre eller føler afmagt og handlinspassivitet, så bryd det ned i mindre dele…

Hvad er det mindste jeg kan gøre for at klække skallen?

Start med at gøre små ting, som minder om de tanker du har gjort dig. Det er langt fra sikkert det er det endelige, men hvis det opkvalificerer dig eller at et fornyet positivt fokus kan opveje det som ikke virker pt., så er det lidt nemmere at overskue.

Kig på himlen hver dag og se de smukke skyer, lyt til afslappende musik, forsøg at find en tak frem for de små ting i livet. Frisk vand fra hanen, benene der kan bevæge dig, taget du har over hovedet…Fokuser på de små detaljer i dagligdagen og dine handlinger, for det er dem der udgør det samlede billede…

“Hvad er de store oceaner, andet end bitte små dråber af vand, der har samlet sig?”