Accepter det der er og vælg et positivt fokus
Hvis du også nogle gange mister modet, kan du sikkert genkende at du nemmere bliver frustreret, ærgelig, ked af det eller lader tingene gå dig på – selv de små ting – og det kan synes som om at de mindste bagateller er kæmpe store issues…
Som fx når partneren har glemt at lukke shampoolåget, klemt tandpastatuben på midten frem for i bunden (grrrr), kollegaen der smasker eller frisuren der bare driller og ikke vil sidde korrekt…
Når de positive følelser og glæden falder, så stiger de negative tanker og frustrationer…
Jo mere du lader negative ting fylde i din hverdag, jo mindre plads er der til alt det andet du faktisk gerne vil have. Det er lidt tvetydigt, men for at komme nærmere de tilstande du søger, så skal du faktisk øve dig i at være i dem.
Der er kun 100% plads i dig. Hvordan fordeler du dine procenter mellem det gode og det dårlige?
Det er okay, at du har det som du har det…faktisk mere end okay…det skál du…men der er også en grænse for hvornår du ikke længere skal lade dig overskylle af det, der går dig imod.
Først når du giver slip på behovet for at tingene skal være på en bestemt måde, så kan du komme derhen du gerne vil.
Så øv dig derfor i, at fylde din hverdag op med positive tanker, oplevelser og handlinger. Og fokuser mindre på de negative. Accepter det der ikke fungerer og arbejd dig så langsomt ud af det, i tillid til at det nok skal løse sig. Hvis du kender spørgsmålene:
– Hvordan kan jeg være mig selv?
– Hvad skal der til for at stå ved den jeg er?
– hvad gør jeg med lavt selvværd?
– Hvordan bliver jeg mere glad og tilfreds?
Så er der stor sandsynlighed for, at du vil have gavn af, at øve dig i at acceptere det der er i dit liv og roligt, tillidsfuldt og bevidst, arbejde dig gennem de ting der er svære. Og agere, som den person du kán være…Være mere i de positive og ønskelige tilstande frem for ubevidst at lade det negative holde dig tilbage.
Manglende accept af hvor du er, samt ubevidste normer og håb, er med til at holde dig nede.
Måske du nogle gange kan mærke du ser sort på tingene, bliver irriteret over du dømmer dig selv eller igen igen falder ind i nogle mønstre…Måske bliver du overmandet af følelser…Start med at øv dig i at acceptere at det er sådan. Gør det du kan og vid at så længe du gør det der står i din magt, så kan du ikke gøre mere. Nogle ting er uden for vores fatteevne og fysiske rækkevidde. Så slip det der ikke kan ændres…og forsøg at find glæden i det du har og det du kan.
Som sindsrobønnen, så fint udtrykker det:
“Giv mig sindsro til
at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting, jeg kan,
og visdom til at se forskellen.
Så kære læser – jeg vil ønske dig en fortryllende dag ! Og husk, at du er MEGA sej og holdt af for den du er. Og ellers banker vi bare dem der siger det modsatte !
(eller…arh…måske vi bare accepterer dem for hvor de er og så flytter fokus til noget andet og mere positivt 🙂 )
Kommenter
Så forundret kan jeg blive over at læse det du skriver – for det er jo så logisk og enkelt at det er ubegribeligt det ikke er en selvfølge for alle – men vi glemmer det og skal gang på gang mindes om livets enkelthed – og det er sjældent det siges uden fine snørklet og indpakket vendinger – men det forstår du – ung ældre lært primitiv ulykkelig glad ensom vred nedbrudt forelsket eller træt af dage alle kan forstå det enkle tydelige sprog og din stemme som vil berolige enhver. Men Martin du ser så ung ud hvor har du lært så meget livs visdom det er (har jeg lært) ikke noget mennesket fødes med – men dine kloge ord lyder som mange livs erfaring. Som du måske kan forstå har du fået en stor beundre i en årgang 1940. Kærlig hilsen Jonne Gauger
Kære Jonne. Tak for din kommentar og omsorgsfulde hilsen.
Det kan være svært at greje livets finurligheder og især at stille ind på hvad der er rigtigt for os hver især. Jeg tror, at vi som mennesker godt kan fornemme de simple, lette, enkle og skønne ting, der trods alt er i vores liv og i livet i sin helhed, men pga. de ting vi er præget med og hvad vi har lært – eller ikke lært – gennem livet, så sløres vores evne til at forstå…Der skal så lidt til før vi ikke følger vores egen vej…
Jeg har selv gået alle andres vej…den der forventedes…af gode og forståelige grunde…men det gjorde også at jeg havde flyttet mig væk fra mig selv og den jeg er…tror at den visdom du fornemmer, blot er et udtryk for at have levet gennem den store omvæltning det har været, at indse det og mærke alt det der ikke fungerede. Og så at have søgt en dybere mening med tilværelsen. Som vi alle kan finde hvis vi vil…
Jeg tror vi alle fødes med en form for unik og helt særlig aftryk, der er essensen af hvem vi er. Og at vi gennem livet formes til at være mennesker. Forskellen ligger så blot i, om du vælger at bruge den unikke del af dig bevidst og bringer din skønhed til verden, som du nu bedst kan, eller om du lader dig overskygge og lægger en dæmper på det lys der er i dig…for nogen er det pga. frygt, andre pga. følelsen af ensomhed og adskillelse, nogen pga. manglende håb og tvivl eller tredje pga. livsomstændigheder har bragt så megen sorg og ulykke at det er næsten umuligt at se sig ud over det.
Men hvis det lykkes, så er der uhindret adgang til engagement, entusiasme, begejstring, lethed, glæde, kreativitet og alt det andet der opløfter og healer…Det betyder ikke man er happy go lucky…men mere at man tillader sig selv at være umiddelbart tilstede og taknemmelig for de små ting livet bringer, i accept af livet som det er, for hvad det er, bare fordi det er.
Jeg tror det bedste vi kan gøre er, at vælge at give til verden ved at være venlige, medfølende, autentiske og omsorgsfulde mennesker over for hinanden – på den måde vi bedst kan. For hvordan skulle verden ellers ændre sig til det skønne sted det egentlig er?
Så tak…for din besked…og for at være fra 1940…selv gennem Internettet er alder ingen hindring…visdommen er bag alle briller der ser…
Fortsat god fornøjelse med meditationerne, hjemmeside m.m. 🙂
Kærlige hilsner, Adam