Har du svært ved at træffe beslutninger?

Træf beslutningerChokolade med mint eller orangesmag?

Har du også svært ved at træffe en beslutning?

Den menneskelige hjerne træffer beslutninger, kogt ned fra flere milliarder impulser i sekundet til 4-7 forskellige temaer. Hjernen vælger hernæst den løsning eller beslutning, som ligger tættest op ad de erfaringer du tidligere har haft med det du skal træffe beslutning om.

Oftest reagerer vi følelsesmæssigt – det er følelserne der afgører for dig om noget er “godt” eller “skidt” !, frem for rationelt i den tredje del af hjernen. Vi opfanger ubevidst (følelsesmæssigt) informationerne i en given situation lang tid før den rationelle del af hjernen og er derfor tilbøjelige til at reagere frem for at agere.

Så når du står og skal vælge mellem mint- eller orangechokolade i supermarkedet, har 2 sultne børn i bilen, der er 11 mennesker i kø foran dig, du er selv irriteret pga. en lag dag med trættende arbejdsopgaver, du ved der skal laves mad og vaskes tøj og forberedes til dagen efter…..

Er det så nemt for dig at vælge?

Kunne man forestille sig, at du valgte slikket frem for gulerødderne?
Og at du , når du kommer hjem, har det ret nemt ved at smide dig foran TV’et og bare flade ud, frem for at give din kæreste massage eller løbe en tur?

Det hjælper at have et langsigtet perspektiv på sit liv, vide nogenlunde hvilket “hus” du gerne vil bygge, for hvordan ved du ellers hvilke materialer du skal købe?

Hvis ikke du ved hvilket liv du vil bygge, kunne du så godt være tilbøjelig til at bygge lidt her, lidt der, og så lidt på det første igen, se tv den ene aften, tv den anden aften, gentage ditten, gentage datten, uden egentlig at flytte dig derhen hvor du i virkeligheden ønsker at se dig selv når du bliver ældre ???

Ofte, så er det konsekvensen ved ikke længere at være “den dovne”, “den der er tyk”, “den som føler sig som offeret” osv., der gør at vi ikke holder fast i de nye vaner. For hvis nu du pludselig ikke længere behøvede være den person, som du har kendt, andre har kendt, og som du identifcerer dig med gør tingene på en bestemt måde, så hvem er du så?

Inderst inde, selvom vi måske ikke mærker det, så er det hele ens identitetsgrundlag, der rives væk…du skal til at definere dig selv på ny…Det kræver energi og kan være angstprovokerende på EGO’et. Stil dig selv det her spørgsmål:

“Hvad er det for en positiv effekt jeg opnår ved at forblive den jeg er og ikke ændre på noget?”

Din hjerne gør det kun fordi den tror, at det er det du ønsker…den vil bare beskytte dig for smerte, hjælpe dig til at “have det godt”…fejlagtigt bliver det dog…den skal derfor lære, at det gavner dig mere at ændre på tingene.

Inspiration fra min FB side *Stay True* til at turde gøre det du ønsker:

Make the Jump: Leap of fatih

Husk dig selv: I am doing this for me

Inspiration til at træffe beslutninger:

Ellen Degeneres fortæller i dette sjove videoklip om at livet i dag er mere kompliceret end før i tiden. At vi hver eneste dag, skal beslutte så mange ting, at det forvirrer os og gør det svære at bestemme os til hvad vi vil. Med humor præsenterer hun daglige valg med et glimt i øjet. Dejlig pause-inspiration.

Ellen DeGeneres klip 4:30 min (engelsk)

Dette program fra BBC – i en serie af 5 sjove klip – fortæller om forskningens fund af hvordan vi træffer beslutninger og hvor dårlige vi egentlig til at træffe dem.
Ifølge videnskaben er vores beslutninger baseret på forsimpling, dovenskab og fordomme. Og det er under forudsætning af, at vi ikke allerede er blevet kapret af vores omgivelser eller vildledt af vores underbevidsthed!
Og at du over tid, med beslutninger truffet omkring de samme ting i dit liv, gør at evnen til at træffe valg omkring de diametrale ting, er meget svært for os.

BBC – making decisions 9:46 min (engelsk)

Antonio Damasio, bemærket forsker og professor i neurovidenskab ved USC, forklarer, hvordan følelser er integreret beslutningstagning. Han diskuterer sine oplevelser at arbejde med mennesker med hjerneskade, der ikke er i stand til at afgøre tinge så enkle som hvor de skal gå til middag. Hvis du altid foretager ting på rationalet – logiske overvejelser, så risikerer du at blive fanget ind i tvivl om manglende “drive” bag din beslutningsevne.

Forsker Antonio Damasio 3:23 min (engelsk)

Vaneforskeren BJ Fogg, viser os, at nøglen til en varig ændring ikke ligger i planlægningen af ​​store, monumentale forandringer, men i at tænke virkelig, virkelig småt. Hvad hvis nogen fortalte dig at du skulle lære at bruge tandtråd, men kun skulle rense én tand hver dag? Eller starte det nye år, ikke med store nytårsforsætter, men med en lille og simpel udfordring…Ligesom fx en enkelt armbøjning hver dag? Få forskningen svar på reelt vedvarende vanebrydning. BJ Fogg er udvalgt af Fortune Magazine som en af ​​”10 nye guruer du bør vide noget om”. Fogg leder Persuasive Tech Lab på Stanford University.

Forsker BJ Fogg 17:23 min (engelsk)

Adfærdsøkonom Dan Ariely, forfatteren af Predictably Irrational ​​(Forudsigeligt Irrational) anvender klassiske visuelle illusioner og sin egen ulogiske (og til tider chokerende) forskningsresultater, til at vise hvordan vi ikke er så rationelle, som vi tror, ​​når vi træffer beslutninger. En virkelig god og humoristisk indføring i reelle forskningsresultater i hvordan vi snyder os selv og tror vi faktisk ser det vi ser…vores verdensbilleder får os til at træffe beslutninger hver dag, der ikke har hold i “virkeligheden” men i vores egen forestilling om tingenes tilstand – og ofte gør vi det ud fra hvordan andre fremlægger mulighederne for at beslutte os…

TedTalk – Dan Ariely 17:27 min (engelsk)

Du kan ved hjælp af Mindfulness meditation blive bedre til at træffe rationelle økonomiske beslutninger. Det siger den danske hjerneforsker Ulrich Kirk, der netop har undersøgt emnet sammen med amerikanske forskere.
Undersøgelser viser, at vi oftest træffer valg ud fra vores følelser. Meditation kan hjælpe os til at øge evnen til at vælge mere hensigtsmæssigt.

Meditation får dig til at træffe rationelle beslutninger (Artikel – dansk)

Danske forskere har også dykket ned i vores evne til beslutninger og især ifht. økonomi. Her tyder det også på, at vi træffer økonomiske belsutninger ud fra følelser frem for rationalet, selvom vi tror det er nr. 2 vi gør.

Følelser styrer økonomiske beslutninger (Artikel – dansk)

God fornøjelse med læsningen og inspirationen til at blive bedre til at træffe beslutninger :O)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Seneste nyt

glad
10 simple ting du kan lave allerede i dag, som kan gøre dig gladere
lytte oprigtigt
Bliver du på din egen banehalvdel? Konkret guide til empatisk kommunikation
Følelser sidder i kroppen lille vers
Følelser sidder i kroppen