Her er lidt inspiration til at slippe det der fylder, og ændre de ting der ikke fungerer mellem dig og dine venner, familie eller bekendte…
Nej du behøver ikke sige farvel og tak til dem du har nært, men kender du ikke også det, at man har nogle gamle oplevelser som har sat sig og hver gang du ser, taler eller tænker på din relation, så trigges noget i dig og jeres dialog kan nemt ende i du bliver irriteret eller synes den anden er en xxx??
(Indsæt selv skældsord og bandetegn)
Ligesom engang jeg blev efterladt med et:
“Du er sgide åndssvag og hvis du ikke selv ved hvad du har gjort, så er det din egen skyld…”
Senere fandt jeg ud af det var en misforståelse og det egentlig ikke havde noget særligt med mig at gøre…men følelserne jeg stod med?…
Slam…ták for kaffe siger jeg bare…og da jeg forsøgte at spørge hvad det var og om jeg kunne gøre noget anderledes, så kom responsen:
“Man kan ikke forandre sig og jég har sagt det der skal siges, så gider ikke tale om det!”…
Og så blev det sådan…ingen forløsning for mig…og så gik der 5 år, hvor hver gang jeg så personen og var sammen med vedkommende, så var der ligesom nogle forbehold. Jeg tøvede, følte mig såret, uretfærdigt behandlet, var lettere irriteret, syntes sjældent frit og let at det bare var rart at ses og vedkommende blev også selv tit snerrende…selv ved de mindste ting…
Og jeg fortæller dig selvfølgelig slutningen og hvad der skete...for sådan er det ikke mere…der ér kommet forløsning og jeg kan i dag møde personen empatisk, rummende og omsorgsfuldt…Men vent…læs først lige de 5 kritiske trin herunder, som du med fordel kan være opmærksom på, for at starte processen med at ændre spændingen mellem jer…
5 trin til at ændre spændingsforholdet mellem dig og dine relationer:
Hvis du har konflikter med dine nære eller bekendte, også endda selvom de ikke ved det og det blot er dig der går med følelser pga. dem, så spørg dig selv, hvor længe vil jeg have det sådan her?
1) Vil du gerne relationen?…og er den vigtig nok til at du forsøger at løse de drænende bånd, som gør du ikke bare møder dem neutralt og kærligt? Beslut dig for det…og ellers så slip behovet for at relationen skal være god eller bedres…
Hvis ja, så fortsæt herunder…Hvis nej, så fortsæt også herunder alligevel…
2) Hvad kan jeg selv gøre anderledes for at ændre den her relation?
Selvom du kan føle noget er den andens skyld og både stolthed, (u)retfærdighed og skyld kan fylde og stå i vejen, så kan du ikke forvente de forandrer sig. Du kan ønske det, men du kan ikke kontrollere det.
Så overvej også dette: Hvordan kan jeg vælge at tage ansvar for relationen i håbet om en forandring til det bedre?
3) Stop op og spørg hernæst dig selv:
Gad vide hvad det er der gør, at jeg reagerer som jeg gør? Hvad er min andel i at det her går som det går?
Der er åbenbart noget i min historik der gør, at jeg lige nu får den her følelse. Accepter det som det er, rum det og husk på du har din bagage med dig…og at det har modparten også…
4) Led bevidst efter empatien og årsagen bag den andens handlemønster og forsøg at forstå, fremfor at blive forstået. Sæt dig for en stund udover dine egne følelser og led efter hvilket uopfyldt behov den anden ikke har fået tilfredsstillet…Gad vide hvorfor han eller hun reagerer som dé gør? Hvad er déres bagage?
Ligeså vel som du har brug for at blive holdt af, rummet, set som den du er, elsket og at blive mødt på dine følelser uden fordømmelse, ligeså vel har din relation også brug for at blive holdt af…
Bag alle de knap så fede følelser, ligger egentlig bare et oprigtigt ønske om at have det godt…et endda lidt barnligt naivt ønske om at blive passet på…og har et barn i “stress” ikke også brug for omsorg og forståelse?
5) Vælg så at bryde mønsteret…Nu når du lidt bedre forstår hvorfor de gør som de gør, og at du ved, kun du alene, kan tage ansvar for dine egne følelser – sig så dette til dig selv:
“Næste gang det samme sker eller jeg får muligheden i en situation hvor det er sandsynligt jeg bliver “trigget”, så gør jeg dét her anderledes…(xxx?)”
Gør så næste gang det er muligt, noget markant anderledes. Mød vedkommende mere empatisk, forsøg at undlade at sige det samme som du plejer, spørg mindre bekymret ind, vær mere direkte og væv ikke så meget osv…det vigtigste er, at du vælger noget andet, så du bryder den vante konstruktion i har sammen…
Resten af historien gik sådan her…
Tilbage til problemet…Jeg identificerede de gentagne gange det gik galt…og fandt ud af det typisk var når personen gerne ville overnatte nogle dage pga. rejseaktivitet og der var mit hjem en oplagt mulighed.
Problemet var, at relationen havde tendens til at fylde, spille musik uden at tage hensyn til os andre, være ret højrystet m.m. hver gang der var besøg…
Og jeg havde samtidig de gamle følelser der spændte i mig…OG så var jeg jo konfliktsky nok til at jeg ikke turde sige fra og bede personen være lidt mere hensynsfuld og skrue ned for musikken…(og så havde jeg jo heller ikke turdet i 5-6 år at fortælle nogen jeg havde tinnitus…så dét er jo allerede en god cocktail af problemer *s*)
Så hver gang vedkommende ringede fordi det var tid til en Københavnertur, kom der altid et:
“må jeg sove hos dig?”…
…og jeg tøvede…alt for længe…jeg tøvede bare et splitsekund…fordi egentlig var det rart at ses, men der var jo også alt det andet…og min tøven opfangedes selvfølgelig…så inden jeg fik svaret, så blev det ofte til et:
“Altså hvis ikke du gider have mig der så kan det jo være lige meget…”
Nej nej…ikke sådan…men for sent…?…ja…så der var det startet. Når vi så ses var der endnu mere spænding og meget kortere til uvenskab.
Så jeg besluttede mig for:
“Næste gang vedkommende ringer om det, så ved jeg jo der også er snak om overnatning. Så næste gang tilbyder jeg personen at sove hos mig, før jeg bliver spurgt…og jeg gør det uden at tøve og er mere imødekommende…”
“ja hej…dejligt at høre fra dig…(snak snak snak om alt muligt)…hov ved du hvad jeg tænkte på, du plejer jo at have brug for et sted at sove, så jeg har faktisk fundet nogle datoer det kunne være muligt hvis du selvfølgelig kan og har lyst…så tænker jeg at rede sofa op til dig, du låner bare en nøgle og så kan vi jo hygge nogle morgener og måske gå ud og drikke en øl en enkelt aften”…
….Og så blev der helt! stille i telefonen…
“Øøøh…jo…øøh…tak…fedt…ja men det vil jeg da gerne…cool nok.”
Jeg kunne mærke….at jeg bagefter havde meget mere oprigtigt lyst til at møde personen igen. Og ikke nok med jeg havde fornyet empati, så viste vedkommende mere hensyn i hjemmet, spurgte om musikken var for høj, flyttede tøj og kuffert godt ind i et hjørne m.m….
Og den sidste dag hos mig sagde vedkommende så til mig:
“Altså der er noget jeg gerne lige vil sig til dig…øh…det har været sådan lidt…underligt..at være her…men godt…altså du har været sådan helt sød ved mig…“
Det vár så godt et øjeblik…for ja…det var faktisk rart trods alt…fordi jeg huskede på at personen også bare gerne vil føle sig holdt af…og at jeg gjorde noget andet end jeg plejer…
Plus at jeg i perioden efter nu havde taget lidt af ballonen…også hos personen…så jeg faktisk fik grebet chancen til at få givet udtryk for hvordan den gamle episode for mange år siden havde påvirket mig..uden at forvente noget igen…bare stå ved det og fortælle det…nøj det lettede…og personen kunne nu lytte fordi der var flere pluspoint på kontoen…
Så prøv…måske du vil opdage, at der faktisk ændrer sig lidt i dig hvis du gør et forsøg…
Og så igen…til sidst…kan vi ikke kontrollere hvad der sker og om relationen responderer positivt på det…og konsekvensen kan være, at det ikke lykkes og i glider mere fra hinanden…men måske var båndet mellem jer ikke så dybt alligevel så?
Vil du relationen? Gør hvad du kan…men vær også okay med, at du måske skal give slip på noget hvis ikke det lykkes…
Og i sidste ende så bare husk, at hvis en person træder dig oven på tæerne, så må du altså gerne bede vedkommende om at flytte sig…du skal ikke finde dig i hvad som helst…så af med konfliktskyheden og sig fra…men forsøg at gøre det kærligt og inkluderende med intentionen om at løfte jeres relation…hvis muligt…
Guidet meditation til at give slip på det der fylder
Hav en super god “tag-gassen-af-ballonen-proces”….og hvis du har følelser mellem jer, der påvirker dig, så prøv evt. min guidede meditation FLODEN, som måske kan hjælpe dig til at se mere objektivt på det hele og give slip på det der nager…Du finder den på min Youtube-kanal:
FLODEN – Guidet meditation til at give slip på det der fylder
Jeg ønsker dig en rigtig god relations-bøvletheds-optrevlende rejse 🙂